Del 2 af 10: Få nogle gode vaner

Det er ikke så vigtigt, med hvilke midler du i begyndelsen registrerer dine oplysninger. Nogle foretrækker at skrive i hånden, andre vil helst bruge en computer. Nogle kan have glæde af at begynde med at lave en anetavle på papir (se næste side), mens andre anskaffer sig et slægtsforskningsprogram. Det er imidlertid vigtigt, at du fra starten får nogle gode vaner med hensyn til, hvordan du skriver dine oplysninger ned, særligt på tre områder: navne, steder og kilder.

Skriv navnet rigtigt

Et navn kan optræde på flere forskellige måder i kilderne, men det navn du bør bruge, er det navn, som personen fik ved dåben (eller navngivningen, hvis personen ikke er døbt). Det kan så godt være, at personen optræder under et andet navn resten af sit liv eller staver det anderledes: Christen kan blive til Kristen, Johanne til Hanne, eller måske bruger personen kun sit mellemnavn. Sådanne navnevariationer skal du endelig notere ned, men navnet du skal bruge som det primære i dit slægtsforskningsprogram eller på din anetavle, er navnet givet ved dåben (eller navngivningen).

Når du kommer længere tilbage i tiden, vil du i øvrigt opdage, at man tidligere havde en anden navneskik, end vi har i dag. Indtil ca. 1830-1850 fik børnene til en mand, der hed Hans Nielsen, efternavnet Hansen eller Hansdatter (og altså ikke Nielsen). Navnet Hansen skal altså egentlig forstås som "Hans-søn". Her kan du læse lidt mere om disse såkaldte patronymer og hvordan navne forandrer sig over tid: Patronymer.

Skriv stedet rigtigt

Det er ikke så vigtigt, hvordan du skriver datoer (f.eks. 15.4.1941 eller 15 apr 1945). Det kan du altid ændre. Anderledes forholder det sig med steder. Det er vigtigt fra starten at angive steder korrekt for at kunne finde flere oplysninger.

I dag har vi kommuner og regioner, men tidligere var den administrative opdeling af landet anderledes. Når du skal finde en oplysning fra f.eks. 1850, skal du derfor kende sogn og amt (og nogle gange også herredet) som det var dengang.

Heldigvis findes der en database på nettet, hvor man kan slå steder og sogne op: Krabsens stednavnedatabase (åbner i nyt vindue). Prøv her at indtaste stednavnet Melby. Som du vil se, findes dette stednavn i seks sogne, hvoraf de to hedder Melby og ligger i forskellige amter. Du kan også se sogne og herreder på dette kort: Kort over Danmarks amter 1793-1970.

Når du angiver oplysninger om sted, skal du som minimum skrive sogn og amt. Hvis der er tale om et sted- eller gadenavn inden for sognet, angiver man det først. Sådan her:

sted, sogn, amt (f.eks. Melby, Aarby, Holbæk)

Nogle bruger dog hele fem angivelser:

sted, sogn, herred, amt, land (f.eks. Melby, Aarby, Ars, Holbæk, Danmark)

Skriv altid kilden

Endelig er det vigtigt, at du fra starten altid skriver ned, hvor oplysningerne stammer fra: hvad kilden er. Det kan godt være, at du kan huske det i morgen eller næste måned, men du (og andre) skal også kunne finde tilbage til kilden næste år eller om ti år.

Det er ikke nok at skrive, at kilden er f.eks. Arkivalieronline. Du skal angive kilden helt nøjagtigt, for eksempel fra hvilken kirkebog eller folketælling oplysningen stammer. Både sted, kildetype og årstal skal angives, for eksempel: 'Aarby FT 1901' (hvor FT står for folketælling) eller 'Brev fra Anna Lauridsen, Hillerød okt 1984'.

Om websitet – Læs her, hvis du ønsker at bruge eller linke til materiale på websitet.