Artiklen her på siden er oprindeligt trykt i 'Østjydsk Hjemstavn' i 1998 og gengivet med venlig tilladelse af artiklens forfatter, Birgit Wendelbo Møller. Under artiklen findes tilhørende fotografier. Man kan finde flere erindringer fra Skovvejskvarteret på siden Erindringer fra Skovvejen.

Kattegat 1922

Søbadeanstalten 'Kattegat' på postkort fra 1922. Bemærk gangbroen over jernbanen. Etageejendommen der ses øverst i billedet, er Skovvejen 40. Klintegaarden opføres 1936-38 lidt til højre for denne ejendom.

Søbadeanstalten Kattegat

i Århus 1922-33

Af BIRGIT WENDELBO MØLLER

Jeg vil fortælle om et næsten glemt afsnit af Århus bys historie. Samtidig er det et lille udsnit af min families historie på min mors side, nemlig tiden fra 1922-33, da "Kattegat" – beliggende lidt nord for Østbanegården – dannede ramme om mine bedsteforældres liv. I en bevaret tyk gæstebog med mange sjove rim og tilkendegivelser er der også mange patinerede fotos, der giver et godt billede af tiden. Desuden er der i familiens eje en gammel kolonnebog og en kassejournal, så det har været muligt at sætte tal på beretningen. Desværre er den tidligste gæstebog fra 1922-29 forlist, da hele søbadeanstalten blev slået til pindebrænde i en junistorm i 1929.

Vand, sol og luft

"Benyt tiden, hærd Deres hud med vand, sol og luft."

Det var parolen først i tyverne, og det stod skrevet i det "guldskjold", som en havmand og havfrue lænede sig op ad på den dekorerede trekant over indgangspartiet til "Kattegat". Det var Rasmus og Marie Laursen, der i perioden 1922-33 ejede og drev søbadeanstalten. En gangbro førte fra den nuværende cykelsti over jernbanesporene til stensætningen, som stadig findes langs denne kyststrækning. Herfra førte en lille bro ud til Kattegat. Den havde et maritimt tilsnit med hvidmalede stolper, der som et søgelænder var forbundet med kraftigt tovværk.

Det var en stor badeanstalt med 42 rum plus kiosk og styrtebade. Den indeholdt damebad, herrebad og i midten et fællesbad, alle med åbent bassin ud til havet.

I tidens stil var der for hvert fag et lille spir med en vimpel. I "Kahytten", som kiosken kaldtes, var der hængt gardiner op for de store vinduer med hvidmalede gerrigter. Hyggeligt, syntes de stamgæster, der på kolde dage hyggede sig med en kop varm kaffe hos fru Laursen. Det var også herfra billetsalget foregik.

På Kattegat klædte man om på henholdsvis dameafdelingen og herreafdelingen, og her kunne man da også bade og opholde sig. De fleste foretrak dog det centrale fællesbad, hvor man mødtes og badede sammen. Badetøjet var mest "hele badedragter" til både mænd og kvinder, og i mange tilfælde var de hjemmestrikkede og blev ret tunge, når de var våde.

På herrebadet var der også mange, der foretrak at bade nøgne, men fotografier viser dog, at alle er ærbart og ret fantasifuldt svøbt ind i håndklæder, nogle som lændeklæde eller sari, andre havde knyttet det som en kæmpeble.

Sundhedsdyrkningen i tidens ånd – hærd Deres krop – viste sig ved de mange faste morgenbadere, i særligt kolde somre blev de kaldt for "sommervikinger" modsat vintervikinger.

Da badeanstalten lå ude i havet, foregik selve solbadningen og det pulserende liv på broerne. De sydvendte broer var brede. Man kunne leje flugtstole, håndklæder, ja, selv badedragter og badehætter. Ude midt i bassinet var der bygget et højt udspringstårn med broer i flere forskellige niveauer og en rutschebane. Der var altid en vrimmel omkring tårnet af unge mennesker, der med et sug i maven af fryd sprang på hovedet i bølgerne.

Der fandtes også en lille robåd, som måske nok var beregnet til at hente overmodige svømmere ind igen, men dog i de gode lune sommeraftener efter lukketid blev brugt af familiens unge til megen fornøjelse. Allerbedst var dog en vandcykel, som den fingersnilde søn Frode havde lavet.

Det var fru Marie Laursen, der i det daglige ledede aktiviteterne på badeanstalten. Hun var en livlig, vellidt dame, der altid havde et par kvikke bemærkninger i baghånden.

Hvem var Rasmus og Marie Laursen?

Rasmus Laursen, født i Ry i 1873, udlært tømrer, mødte på en af tidens blomstrende højskoler, Sørup, Lene Marie Pedersen, født i Ny Kirke i Vestjylland i 1874. Det var i 1898. De giftede sig og fik i perioden 1900-1920 ni børn. Rasmus Laursen blev tømrermester og byggede bl.a. familiens hjem igennem mange år, "Villa Danebrog" på Hyldevej på Fedet i Risskov. Huset blev bygget af indkøbt nedrivningsmateriale fra Landsudstillingen i 1909.

Dagligdagen på Kattegat

Tømrermester Laursens 9 børn deltog ivrigt i badelivets glæder, de voksne børn kom med deres kærester efter arbejdstids ophør, og de mindre kom efter skoletid. Men de hjalp alle til, når der var brug for en hånd, bl.a. i iskiosken, der blev kaldt Sukkerkiosken.

Den lå på den anden side af jernbaneskinnerne og blev især passet af pigerne i familien. Når det gode sommervejr satte ind, var der livlig trafik, bl.a. til skolernes søbadeanstalter for piger og drenge, der lå på hver sin side af Kattegat. Datteren Anna kan huske, hvordan hun på varme dage flere gange måtte løbe hjem på Sandgravvej for at røre hjemmelavet is. Det foregik nede i kælderen og ved håndkraft. Måske det var Annas nære forhold til Sukkerkiosken, der var skyld i, at hun som tyveårig havde så dårlige tænder, at hun måtte have munden ryddet og få sit første gebis. Det tabte hun for øvrigt under en svømmetur på Kattegat, og selv om hun straks dykkede efter det, var det forsvundet på havets bund.

Den yngste søn Vagner fik til opgave at følge en af stamgæsterne, den gamle bogholder Nielsen, hen til badetrappen. Han sagde hver dag: "Ka' du se efter, at jeg ikke drukner". Fra trappens nederste trin sprang den gamle mand baglæns ud i bølgerne med fingrene klemt om næsen og lukkede øjne. Han kom straks op igen og gav Vagner en 10 øre om ugen og en daler (2 kr.), når sæsonen var slut.

Hver aften skulle der gøres rent efter gæsterne, alt skulle spules med saltvand. Det var børnene i familien, der havde det job, og det foregik under hujen og råben, når man pludselig fik en spand kold havvand i hovedet, og det endte gerne med endnu et bad i bølgerne.

Familien Laursen var ualmindeligt sangglade og har da også bragt sangen med ud på Kattegat. Den lille Vagner har mange gange på opfordring givet en sang til bedste, og han kunne alle versene i de sange, han havde lært af sin mor. Det kunne være alt lige fra højskolesange over gamle skillingsviser til revyviser og tidens slagere, men smag og behag er forskellig, og i gæstebogen skriver H. Olsen:

Når fru Laursen synger, Olsen han si'r:
Jeg vil hellere se billeder af de badende pi'er.


Det danske sommervejr er ustabilt, og når regn og blæst i en periode havde holdt badegæsterne borte, var det svært for fru Laursen at holde humøret oppe. Heldigvis kom der en del tapre morgenbadere, der mødte op dag efter dag hele sæsonen, men alligevel skriver hun:

Jeg sidder så ene og gram i hu
hvorfor er der ingen sommer endnu
hvad er der dog blev'n af vor kære sol
er den mon strandet ved sydens pol.
Vi sukker og længes efter sol og varme
men ak vi arme
får hveranden dag regn og hveranden dag blæst
og meget sjælden her kommer en gæst:
Kære badeanstalt ak og ve
når man ingen mennesker se
i vandet ingen mere vil gå
hvis vi ikke snart solskin og varme få.


Den ældste af sønnerne, Henry Laursen, var i 5 år bademester og svømmelærer. Han havde lært mange århusianere at svømme. Om vinteren var han danselærer og havde en overgang sit eget danseinstitut. Det var dog sjældent at se ham i vandet, han badede kun, når der var hedebølge. Når nogen spurgte, om han ville med ud at bade, svarede han altid: "Jeg har lige badet" eller "Jeg badede i morges". På de fleste fotos fra Kattegat er han iført et sort jakkesæt, hvid skjorte og slips.

Badegæsternes navne blev omhyggeligt ført ind i en kolonnebog, hvor man bl.a. kan læse, at der i 1922 blev solgt 245 sæsonkort og 98 månedskort.

Priserne var i perioden 1922-33:
sæsonkort voksne 12,00 kr.
sæsonkort børn 8,00 kr.
månedskort voksne 5,00 kr.
enkeltbilletter 30-35 øre

Sønnen Vagner kan huske, at det ærgrede hans mor, at et tvillingepar fra Østbanetorvet år efter år kun købte ét sæsonkort. Da det var umuligt at se forskel på dem, gik de ind på skift og betalte så enkeltbilletter et par gange, når begge ville bade samtidig.

Af kolonnebogen fremgår det også, at der i tyverne var udlejning af en kajak og efterhånden flere vandcykler.

Eleverne på privatskolerne og Katedralskolen (gymnasiet) fik svømmeundervisning på Kattegats fællesbad. Det var bl.a. danselærer Thorsøe, der stod for det.

Sportsklubben 1900 havde også svømmetræning herfra, og da Kattegat efter stormen i 1929 blev genopbygget, blev den indrettet med de internationale mål for konkurrencesvømning, og fællesbadet blev herefter kaldt "sportsbassinet".

Først i trediverne blev der oprettet endnu en klub nemlig KGS, Kattegats Gymnastik- og Svømmeklub (ved frk. Nielsen og Thunø Gade).

Badegæsterne kom enten gående eller cyklende derud. Nogle havde kørt med sporvognen til Sandgravvej, det kostede i den periode 10-15 øre. Endestationen lå indtil 1930 på Trøjborgvej ved Tordenskjoldsgade.

For tilflytterne til Trøjborgkvarteret var det nemt at komme til stranden. Stien ved den sydlige ende af Risskov førte lige ned ad "Petroleumsbakken" til kysten.

Stormen

Den 7. juni 1929 var en dato, der huskedes længe pga. en voldsom uvarslet storm, der hærgede hele Århusbugten. Alle søbadeanstalter ved Århus blev smaret til pindebrænde.

Datteren Anna fortæller:

"Klokken 5 om morgenen blev vi vækket ved lyden af et forfærdeligt stormvejr. Far, mor og resten af familien tænkte straks på Kattegat. Kunne den modstå en storm af efterårsstyrke? Vi boede på Skovvejen ved Sandgravvej og kunne høre havets brusen og høje brag, når bølgerne slog imod stensætningen. Med bekymring løb vi tværs over sporene, og ved det røde plankeværk mødte der os et forfærdeligt syn. Det store udspringstårn var væltet af de enorme bølger og lå nu og hamrede imod broernes pæle. Pludselig lød et højt brag, og alle husene flød et øjeblik, men med den næste bølge løftedes det hele op og helt ind på stensætningen, så vi næsten kunne røre ved det, og så splintredes det i tusinder af stumper. Far græd, og vi var alle meget oprevne".

Århus Stiftstidende skrev fredag d. 7. juni bl.a.:

Badeanstalterne ved Strandvejen og Risskov blev slået i stumper og stykker af bølgeslaget. Ved 5-tiden blæste en kraftig storm op fra sydøst. Situationen langs kysten forværredes af det højvande, som de sidste dages vestenvind har medført.

Om Kattegat hedder det:

Hele den store søbadeanstalt, tilhørende tømrermester R. Laursen, er slået til pindebrænde. Laursen jun. (Børge) anslog skaderne til en snes tusinde kroner. Det er en katastrofe for familien, der er ingen forsikring der dækker skaderne, og en genopbygning i fuldt omfang er næsten umulig. Men noget skal vi jo have bygget, vi har allerede solgt abonnementskort for 1.000 kr., og abonnenterne skal have adgang til deres bade. Der vil gå 2-3 uger, før det er klar igen.

Alt inventar og badeudstyr samt gæstebogen fra 1922 gik til under stormens hærgen. Dog, 3 uger efter kunne gæsterne genoptage badelivet på et midlertidigt Kattegat.

Nyt Kattegat 1930

Byens aviser skrev i begejstrede vendinger om den smukke badeanstalt.

Det kostede familien Laursen 25.000 kr. og store afsavn at bygge det nye Kattegat op igen. Tårnenes tage var nu grønmalede og uden svaj, men stadigvæk med vimpler, det øvrige trævært blev ferniseret. Ved indgangen var der opbygget en portal, der var smykket med en urskive, der viste luftens og vandets temperaturer. Udspringstårnet var blevet udvidet med nogle "finurligheder", som Laursen sagde. Det var foruden rutschebanen, som de badende ikke ville undvære, en redningsstol indrettet så man kunne springe af i farten, og flere vipper.

Som det fremgår af artiklerne, har Århus Kommune efter stormen i 1929 opgivet at opføre de gamle badeanstalter for herrer og damer nord for byen. Kun skolernes badeanstalter for piger og drenge samt militærets blev opført. Kommunen havde nu planer om at opføre en ny fælles badeanstalt helt ude ved "Salonen", og 3 år senere, i 1933, blev den "Permanente" da også indviet.

Fra gæstebogen

En ny gæstebog blev taget i brug, fordi den gamle var forlist.

To læger skriver den 9. september 1930:

Jeg gerne attesterer at,
et bad er godt på Kattegat.

Gerdes

Ovenstående attest tiltrædes.
Palle Jørgensen

Mange af de besøgende var stamgæster, der kom år efter år, og igennem Laursens gæstebog får vi et godt indblik i det muntre badeliv. Her fortælles på vers og i prosa om store og små begivenheder, og billeder med brun patina supplerer smukt.

Her er nogle guldkorn:

Vil livsmod du hente og kræfter opnå
til Kattegat – som jeg – du bare skal gå.

K. Lomholt og Lisbeth L., 9 år

Et bedre helbred fik jeg fat
på Kattegat.

Jensen

Her på Kattegat du finder
raske mænd og sunde kvinder.
Her man oplagt er til skæmt
her er livets sorger glemt.

Otto Palmer Hansen, Hellerup

Min familie er stor det jeg bekende må,
men den kan slet ikke op på Kattegat nå
alle her bader sammen, og lever et lystigt liv
og mangen ung mand har her fundet sin viv.

L.N.L.

Glæden ved soldyrkelsen og svømningen er fremherskende – det mærkes, at en spirende kropsbevidsthed er ved at vokse frem.

At det så tilmed er sundt, er jo et plus mere.

Vi aner, også igennem versene, at amorinerne svæver over vandene. Der er gæster fra Slagelse, Randers, Esbjerg, Fanø, Hellerup og mange andre steder, men det er dog navne fra kendte Århusfamilier, der ses flest af.

Vi kom fra Fanøs flade strand
til Kattegattets dybe vand
hvor vi fik lært at svømme,
nu er vor ferie snart forbi
så hurtigt svandt den gode tid
hvorom vi tit vil drømme.

Sylvia Madsen m.fl., Fanø

Med flid hver sommer
vi Kattegat søgte
og stadig der kommer
for eget vel at røgte.

Eriksen

Sol, sommer, godt humør
Kattegat og god kulør,
her vi kan det hele finde,
lige fra ven til veninde.

4 piger

En kommentar til, at man havde påbegyndt arbejdet med at udbygge molerne til den nye lystbådehavn:

Ja vand er godt
ej at foragte solen,
pokker ville fjerne molen,
men da ej det sker jeg håber at
til næste år man flytter Kattegat.

Tonni Gislinge, sept. 31

Hvert år ved sæsonens slutning blev der holdt en fest, og til lejligheden blev der forfattet sange og digte af badegæsterne.

Her i 1997 fortæller den nu 93-årige fhv. toldinspektør P.K. Sørensen, at han hørte hovedbogholder Nielsen, Århus Kommune, fortælle, at han har nydt badelivet på Kattegat fra 1887. Men da manufakturhandler Eriksen ville fortælle, at han også har badet her i mange år, bider Nielsen ham af:

"Ja, ja, men De badede i to år på den Kommunale".

Med byens ånde i nakken

Da lystbådehavnen blev anlagt, var Kattegats dage talte. Den lå alt for nær ved havneudmundingen.

Havneingeniør Gebauer havde allerede i 1925 fremlagt sine planer for den nye lystbådehavn ud for Østbanegården, men først i 1930 begyndte anlæg af molerne. Lystbådehavnen blev indviet den 14. maj 1933, dog blev fiskerihavnen først færdiggjort i fyrrerne.

Havneingeniøren havde igennem årene flere sammenstød med familien Laursen. Han forsøgte at spænde ben for opsætningen af den populære badeanstalt.

I 1932 anlagde kommunen for næsen af tømrermester Laursen skolernes badeanstalter på Kattegats gamle plads. Derved blev Laursen tvunget til at flytte endnu nærmere lystbådehavnens udmunding. Han så sig nødsaget til at lægge et fortov langs stensætningen til badeanstalten, for, som han sagde, at særlig hans højhælede damepublikum ikke skal knække benene på vejen herud.

Laursen havde fået tilbud om at flytte Kattegat syd for byen. Det mente han ikke var nogen god idé, da de fleste af badegæsterne opfordrede ham til at blive. Han sagde til avisen: "Min kone og jeg har vundet mange venner herude".

De seneste år opholdt Rasmus Laursen sig meget på Kattegat, han kunne altid finde gøremål. Men selv på varme sommerdage var han ikke meget for at lægge jakken og vesten med "tvebakken", gulduret i kæde. De voksne børn spurgte ham drillende, om ikke han skulle bade. Da kunne det hænde, at han smed sokker og sko og rullede de lange benklæder op for at dyppe de kridhvide ben i vandet.

Han havde en speciel form for lune, som f.eks. viste sig engang, da yngstesønnen Vagner mødte ham ude i byen, hvor han stod og snakkede med nogle kolleger. Pludselig vendte han sig om og kikkede på drengen, hvorpå han sagde: "Hov, det er da vist en af mine, han må have en 10 øre."

Gebauer inspicerede ofte havnearbejdet fra en motorbåd og slog tit et slag ud omkring Kattegat. En dejlig varm solskinsdag sejlede han for fuld knald ind i sportsbassinet, hvor svømmelæreren gav de badende undervisning. Båden løb lige ind i pælestilladset under broen, knækkede 4-5 af de store pæle og rev både høj- og lavbroen ned. Da Laursen kom til for at se, om der var sket nogen skade, var Laursens eneste kommentar: "Manden må jo have fået solstik."

Af interview i forskellige Århusaviser i 1932-33 ses, at der var problemer med Kattegats beliggenhed. Kommunen var, som allerede nævnt, ved at realisere planen om en permanent badeanstalt beliggende ud for "Salonen", der i 1936 efter en renovering fik ændret navnet til Sjette Frederiks kro.

En orkan i efteråret 1933 gjorde så stor skade på Kattegat, skønt den stod på land, at den ikke mere blev sat op.

Der var også større konkurrence, idet Den Permanente med det store fællesbad blev indviet i 1933.

Taksterne her var uhyre billige. En hel familie, uanset hvor stor den var, kunne komme ind for 50 øre, ellers var taksterne for børn 10 øre og for voksne 20 øre. Desuden var der gratis adgang på "skolebad" for drenge og piger. Det var en ekstra fløj, der var udbygget på hver side af badeanstalten.

Et positivt afsnit af Århus' historie sluttede, da Kattegat lukkede i efteråret 1933. For mange var den et åndehul, hvor humør og livsglæde trivedes. Nye tider var på vej.

Byens søbadeanstalter

Allerede i 1873 var der syd for byen blevet anlagt en offentlig søbadeanstalt for mænd, og i 1880 en anden for kvinder og småbørn – begge til gratis afbenyttelse.

En ny mondæn søbadeanstalt blev i 1880'erne slået stort op. Den skulle kunne konkurrrere med datidens berømte badested på Føhr. Den blev anlgt på Grønland, det var en gade, der gik parallelt med Spanien. Beliggenheden lige ved trankogeriet og Århus kalkværk var uheldig, og det var således nødvendigt for politimesteren at forbyde folk at "udføre deres renovationssnavs" imellem trankogeriet og badeanstalten.

Den blev nedlagt i 1886.

Der blev herefter fra pressen og offentligheden rejst krav om bedre badeanstalter, især syd for byen.

Nord for byen omkring det lille højdedrag ved Riis Skov, ved den senere Trøjborgvej, havde gartner Gustav Birkefeldt planer om at etablere en søbadeanstalt. Han opgav dog tanken, og det blev i stedet grosserer og konsul Rudolf Wulff, der kom til at stå for opførelsen. Han tilbød byrådet at bygge søbadeanstalter både nord og syd for byen.

Den sydligste kom til at ligge ud for Jægergårdsgade, 500 alen længere sydpå end den gamle. Den blev bygget af nedrivningsmaterialerne fra den gamle anstalt.

Den nordlige blev bygget ved Skovvejen, hvor en cykel- og gangsti løber langs kysten. Wulff ansøgte Statsbanerne om en gangbro, der førte over Østbanens togskinner, og det blev i umiddelbar nærhed af den, at badeanstalten Kattegat blev opført i 1887.

Den bestod af et damebad og et herrebad, hver med sit svømmebassin på en udmærket sandbund. Der var 8 kamre på herrebadet, hvoraf 3 med separate bassins for ikke-svømmere og 2 for drenge. På damebadet var der 14 rummelige kamre, hvoraf 10 med separate bassins, og ligesom på herrebadet 2 styrtebade. For at dæmpe bølgebevægelserne hos damerne anlagde man en bølgebryder ud for den.

På stranden blev der opført en bygning med venteværelse til gæsterne og en bolig for bademesteren og hos denne nogle lokaliteter, der kunne benyttes af gæster, som i badetiden ville tage ophold her.

Det var et støre arbejde hvert forår at opbygge søbadene. Først måtte man slå de bærende pæle i havbunden, herefter tømrede man broerne forsvarligt, og til sidst monterede man badehusene m.v.

Alt træværket blev malet hvidt eller ferniseret, så det kunne modstå sol og saltvand.

Om efteråret blev alle huse og træværket igen afmonteret og sat højt op på land og helst i læ, så de kunne modstå vinterens storme.

Byens vækst og bugtens vand

Da badeanstalten Kattegat første gang blev anlagt i 1887, lå den et godt stykke uden for byen. Der var endnu ingen boligkvarterer på Trøjborg. Men da Kommunehospitalet først i 1900-tallet begyndte at få vokseværk, og Johanneskirken og Finsensgades Skole blev bygget, kom der så småt gang i boligbyggeriet.

Århusbugtens vand var rent og godt. I et avisudklip fra 1911 kan man læse: Store Mængder af dejlige fede Laks fiskes i disse Dage i Aarhusbugten.

Byen voksede efterhånden ud, og havnen ligeledes – men p.g.a. byggekrisen med de mange krak i tyverne var det dog først i trediverne, at Trøjborg blev udbygget.

Folketallet i Århus Købstad Storårhus
1901 51.814 58.448
1911 61.755 71.000
1921 74.256 87.667
1930 81.279 102.266
1935 91.352 116.656

I forbindelse med boligbyggeriet blev der også anlagt kloakrør. Men det urensede spildevand blev herefter, ganske upåagtet af de fleste borgere, ledt ud i Århusbugten. Fra Trøjborg ledtes kloakvandet ud ved Salten Bæk, der løb langs Petroleumsbakken. Når der var nordøstenvind, drev det rene lort rundt i badevandet på alle badeanstalterne i nordbyen.

Om det emne skriver en bademester i "Kattegats" gæstebog i 1933:

Et par gange i sommer, men ikke så tit
fra nordøst kom sejlende lidt skidt.
Så ser fru Laursen så ked ud a'et,
men jeg holder på et net, hvormed vi kan ta'et.


En anden forureningskilde var DDP. Den 28. april 1932 skrev Århus Stiftstidende under overskriften "Flammebål i strandkanten ved Risskov", at petroleum fra Det danske Petroleumslagers tankanlæg løb ud i den store afløbskanal for Salten bæk og antændtes. Bækken tager afløbet fra en stor del af Trøjborg-kvarteret. Denne kloak har sit kampestensbyggede udløb lige uden for Petroleumsbakken.

Det var galt ved udledningen ud for Trøjborgvej, men det var ifølge en artikel i Århus Stiftstidende endnu værre ved de sydlige badeanstalter. Her blev industriaffald fra havnen og Århus Å, samt urenset spildevand blandet med bugtens vand, især ved pålandsvind.

Heldigvis er den fremherskende sommervind, vestenvinden, fralandsvind i Århusbugten.

Da Den Permanente badeanstalt blev indviet i 1933, anså man dens beliggenhed for ideel og med byens reneste badevand.

Kilder og henvisninger

En tak til min mor, Anna Jørgensen, og min onkel, Vagner Wendelboe Laursen, som har fortalt om Kattegat og hæget om familien Laursens gæstebog, fotoalbum og kassebog, samt gamle avisartikler om "Kattegat". I Lokalhistorisk Arkiv på Hovedbiblioteket i Århus har bibliotekar Leif Dehnits været behjælpelig med at finde baggrundsmateriale, herunder billeder, til belysning af emnet.

Af trykte kilder er benyttet:

Emanuel Sejr: Træk af Århus Havns historie. Århus 1937.
Emanuel Sejr: Gamle Århusgade. Udg. af Århus Byhistoriske Udvalg. Århus 1960-61.
Emanuel Sejr: Århus-mosaik: Personer og begivenheder i den lille by. Udg. af Århus Byhistoriske Udvalg. Århus 1967. (Vedr. R. Wulff, dir. for DDP A/S).

Søbadeanstalten Kattegat 1922

Søbadeanstalten "Kattegat" på postkort fra 1922. I baggrunden ses Østbanens remise (nedbrændt i 1960'erne).

Kattegat udspringstårn 1924

Udspringstårnet i 1924.

Om websitet – Læs her, hvis du ønsker at bruge eller linke til materiale på websitet.