Del 4 af 10: Søg i kirkebøger på nettet

Slægtsforskerens vigtigste kilde er kirkebøgerne, hvor man finder oplysninger om dåb, konfirmation, vielse og begravelse.

Man kan næsten altid regne med, at det er rigtigt, hvad der står i kirkebogen, mens andre kilder ofte indeholder fejl. Særligt mundtlige overleveringer, "familielegender" o.lign., skal man ikke bare tro på, men også officielle skriftlige kilder, f.eks. folketællingslister, kan indeholde forkerte oplysninger.

Kirkebøger finder man på Arkivalieronline, hvor Statens Arkiver gratis har gjort de affotograferede sider af alle danske kirkebøger tilgængelige (nyere oplysninger er dog ikke tilgængelige).

Vælg "Kirkebøger" fra menuen "Vælg arkivalietype", klik på "Søg" og dernæst på "Kirkebøger fra hele landet". Vælg derefter amt og sogn fra menuerne (f.eks. "Sorø Amt" og "Slagelse Sankt Mikkels Sogn"). Der kommer så en oversigt frem med indholdet af kirkebøgerne fra dette sogn:

Valg af kirkebog

Før 1814 blev der kun ført en kirkebog. Mange kirkebøger før 1814 er derfor gået tabt, når præstegårdene brændte. Efter 1814 bliver der ført to kirkebøger: Hovedministerialbogen af præsten og Kontraministerialbogen af degnen. Normalt er de helt éns, men der kan godt være små forskelle.

Kvaliteten af affotograferingerne på Arkivalieronline varierer også en hel del. Tidligere var de kun i sort/hvid, men senere er der kommet gråtoner på, hvilket gør læsningen meget nemmere. I eksemplet herover kan man derfor med fordel vælge den nyere Kontraministerialbog, som er affotograferet med gråtoner.

Hvis man klikker på det lille plus-tegn til venstre, får man en oversigt over alle de tilgængelige kirkebøger, men man kan også blot klikke for eksempel "Kontraministerialbog (1814-2003)", så åbnes en ny side, hvor man i menuen til venstre ser alle kirkebøgerne med årstal og nogle bogstavsbetegnelser, for eksempel "1849 FKVD - 1862 FKVD".

Betegnelserne F, K, V, D står for Fødte, Konfirmerede, Viede og Døde. J står for Jævnførelser, som er en slags indholdsfortegnelse, mens TA står for til- og afgangslister, der blev brugt i midten af 1800-tallet til at holde styr på, hvem der flyttede til og fra sognet.

Når man klikker på plus-tegnet til venstre for kirkebogen, kommer alle siderne frem. I menuen øverst kan man bladre frem og tilbage, forstørre og formindske billedet og gemme opslaget på sin egen computer (diskette-symbolet). Bemærk i øvrigt, at der ikke er nogen sammenhæng med nummeret på opslaget i menuen til venstre – f.eks. "11" – og så sidetallene i kirkebogen).

Når du har fundet, hvad du søger, så gem opslaget på din computer og giv det et godt og beskrivende navn (se mere under de tekniske tips længere nede på siden).

Eksempel

Fra min morfars vielsesattest ved jeg, at hans fulde navn var Peter Christian Lauridsen og blev født i Sankt Mikkels sogn i Slagelse d. 15. marts 1924. For at finde navnene på hans forældre, skal jeg finde hans dåb i kirkebogen.

Hvis man ikke kender amtet, kan man slå det op i Krabsens Stednavnebase (i dette tilfælde vælger man "Sogn" på forsiden, skriver "Sankt Mikkel" eller bare "mikkel" og får så svaret: Sorø amt).

Under kirkebøger på Arkivalieronline vælger jeg derfor "Sorø Amt" og "Slagelse Sankt Mikkels Sogn" som beskrevet herover. Kirkebogen vi skal bruge, er "1923 F - 1930 F", og man åbner så denne bog ved at klikke på det lille plus-tegn. Særligt for store sogne i byerne kan det tage lidt tid at finde det, man søger, men der er ikke andet at gøre end at bladre i kirkebogen, indtil man finder det rigtige.

Her finder vi Peter Christian Lauridsen på opslag nr. 11 som nummer 2 fra oven:

My Image

(Klik på billedet for at se en større version)

Vi kan se, at han er født d. 15. marts på Smedegade 9, St, og at hans forældre var "Møbelhandler Christen Nielsen Lauridsen og Hustru Camilla Jensine Petrea Jochumsen". Under forældrenes navne står der oven i købet, hvornår de er født (14/2 89 og 6/9 92). Det gør der langt fra altid, men i nyere kirkebøger kan man ofte læse, hvor og hvornår forældrene er blevet viede. Til højre er fadderne angivet (de er vigtige, fordi det for det meste er familiemedlemmer): "Enke Anna Jochumsen, Skovvej 23, Gartner Villiam Brinkmann og Hustru Caroline, Skovvej 3."

Nu ved jeg tilfældigvis fra kirkebogen om min oldemors dåb, at hun var døbt Petrine, ikke Petrea, som præsten her har skrevet. Så, selv om kirkebøgerne næsten altid har ret, skal man aldrig tro på noget, før man har haft fat i flere forskellige kilder.

Tekniske tips

Når du gemmer et opslag fra Arkivalieronline på din computer, er det vigtigt, at du giver det et godt og beskrivende navn. Jeg gør det på denne måde: "Slagelse Skt Mikkel KB 1923-1930 Peter Chr Lauridsen født.jpg" (hvor KB står for kirkebog). På denne måde kan jeg altid nemt finde kilden igen og umiddelbart (uden at åbne opslaget) se, hvad det handler om. Man kan også tilføje opslagsnummeret: "AO 11" i dette tilfælde (Arkivalieronline, opslag 11). Vær dog opmærksom på, at disse numre fra Arkivalieronline kan ændre sig med tiden. Du må derfor aldrig nøjes med at navngive kilden med numre herfra. Når du navngiver kilden, så undgå også at bruge numre, der refererer til en nummerering i dit slægtsforskningsprogram. Det er jo ikke sikkert, at du bruger samme program og det samme nummersystem om 10 år.

Hvordan man organiserer sine kilder på computeren, er en smagssag. Selv har jeg fire hovedmapper – én for hver af mine bedsteforældre – og har her ordnet kilderne efter type: kirkebøger, folketællinger, skifteprotokoller, breve osv.

Om websitet – Læs her, hvis du ønsker at bruge eller linke til materiale på websitet.