topgrafik800x200

> SLÆGTSFORSKNING

> LOKALHISTORIE

> FORSIDE

> LINKS

> KONTAKT

Del 5 af 10: Søg i folketællinger på nettet

Eksempel

Jeg ved fra kirkebogen (se forrige side), at min morfar blev født på Smedegade 9 i Slagelse i marts 1924 og at hans far hed Christen Nielsen Lauridsen. For at finde ud af, hvor Christen Nielsen Lauridsen er født og dermed, hvem hans forældre var, skal vi finde ham og familien i en folketælling.

Under folketællinger på > Arkivalieronline vælger jeg derfor den folketælling, der ligger tættest på: 1925, vælger købstad, Sorø amt, Slagelse og Smedegade:

item5

> Forrige side

> Næste side

Slægtsforskerens næstvigtigste kilde er folketællingerne, hvor man kan se navnene på alle dem, der boede et bestemt sted, da folketællingen blev lavet.

Man bruger meget ofte kirkebøger og folketællinger på skift for at finde oplysninger. For eksempel vil man ved en dåb i kirkebogen kunne se, hvor forældrene boede. Ved at finde familien i en folketælling, kan man så finde ud af, hvor gamle forældrene var, og (efter 1840) hvor de blev født. Man går så til de pågældende kirkebøger og kan her finde deres forældre.

Folketællingerne kan også bruges til at finde ud af, hvornår en person døde. Man følger familien i folketællingerne, og når en person så mangler, leder man efter begravelsen i kirkebogen. Hvis man f.eks. i folketællingen 1870 finder mand og kone, og så kun konen er der i folketællingen 1880, leder man kirkebogen igennem for årene 1870-1880 for at finde mandens begravelse.

Der blev lavet folketællinger i 1787, 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1870, 1880, 1890, 1901, 1906, 1911, 1916, 1921, 1925 og 1930 (og senere, men disse folketællinger er ikke tilgængelige). Ligesom med kirkebøgerne kan man se dem på > Arkivalieronline.

Vælg "Folketællinger" i menuen for arkivalietype på > Arkivalieronline og vælg dernæst årgang og stedbetegnelse (København, købstad eller landsogn). Hvis du vælger København, skal du yderligere angive kvarter og/eller gade, hvis du vælger købstad, skal du angive amt og købstad, og hvis du vælger landsogn, skal du angive amt, herred og sogn (du kan dog udelade herredet, så bliver sognelisten bare længere). Så snart du har gjort dine valg, åbnes den pågældende folketælling.

I de ældre folketællinger er der meget få oplysninger om personerne, mens man i de nyere folketællinger får rigtigt meget at vide. Fra og med folketællingen 1845 angives en persons fødested, en meget vigtig oplysning for slægtsforskeren, og i 1901 får man personens præcise fødselsdato at vide (hvor alderen blot er angivet tidligere).

Du skal være opmærksom på, at folketællingerne kan indeholde fejl. Selv i nyere folketællinger kan en persons alder og fødested være angivet forkert. Tidligere gik man heller ikke så meget op i, hvordan et navn blev stavet. Man stavede, som man syntes, at det lød (eller som man udtalte navnet på den pågældende egn), så en mand der er døbt Christen Nielsen Lauridsen kan sagtens optræde som Kristen Laursen i en folketælling.

Vær også opmærksom på, at aldersangivelser kan være meget upræcise og nogle gange helt forkerte i folketællinger. Hvis du læser, at en person er født i f.eks. 1850, kan du som en tommelfingerregel godt regne med, at det rigtige år ligger mellem 1848 og 1852, men det kan også godt vise sig at være et helt andet i nogle tilfælde.

Derfor skal man altid finde så mange kilder som muligt. Jo flere kilder der oplyser det samme, jo større er chancen for, at det også er rigtigt. Så vidt muligt bør man derfor også finde en person i så mange folketællinger som muligt.

Når vi her bladrer hen til Smedegade 9, opdager man imidlertid, at der ikke længere bor nogen familien Lauridsen. De er flyttet, og de er der heller ikke på Smedegade 9 i folketællingen fra 1921, når man slår op her. Særligt i København og til dels de større købstæder flyttede folk meget mere, end man gjorde ude på landet. Men hvordan finder vi så Christen Nielsen Lauridsen?

Hvis dette havde været et mindre landsogn, kunne man sagtens prøve at lede hele folketællingen igennem for 1925 og de nærmeste år, 1921 og 1930, men det er et alt for stort arbejde i en by som Slagelse.

En mulighed er at finde familien i en vejviser, men der er kun få gamle vejvisere tilgængelige på nettet, så derfor vil man ofte skulle besøge et lokalarkiv i den pågældende by for at finde en vejviser. Nogle vejvisere kan dog findes på nettet: > Links til gamle vejvisere.

En anden mulighed er at lede i kirkebøgerne efter personens vielse eller andre af personens børn. Her vælger jeg sidste mulighed:

I eksemplet her kan jeg huske, at min morfar havde både en lidt ældre bror, Hans, og en del mindre søskende. Jeg prøver derfor at finde den ældre brors dåb i samme sogn, hvor jeg fandt min morfars dåb. Det kræver lidt arbejde at bladre kirkebøgerne igennem, men sådan er slægtsforskning – man bruger rigtigt meget tid på at lede kirkebøger, folketællinger og andre kilder igennem – men det er trods alt meget lettere end at skulle lede hele folketællinger igennem i en stor provinsby som Slagelse.

I Skt. Mikkels kirkebog finder jeg Hans Peter Lauridsen, min morfars bror, døbt i juli 1921. Han er født på Jernbanegade 4, 1.sal i Slagelse. Jeg prøver derfor at slå op i folketællingen for Slagelse for 1921 på Jernbanegade 4, og her er Christen Nielsen Lauridsen nederst på siden:

(Klik på billedet for at se en større version)

Vi får her den vigtige oplysning, at Christen Nielsen Lauridsen er født den 14. februar 1889 i Vester Nebel sogn.

Bemærk at hans navn skrives "Kristen N Lauridsen", mens hans kone, der egentlig hedder Jensine Camilla Petrine Jochumsen, optræder som "Kamille Lauridsen". Sådan er det ofte i folketællinger.

For at komme videre, skal vi nu finde Christen Nielsen Lauridsen dåb i 1889 i Vester Nebel og derefter en folketælling, hvor hans forældre optræder – og så videre: tilbage i tiden så langt man kan komme, hele tiden skiftende mellem kirkebøger og folketællinger.

> Forrige side

> Næste side

(Klik på billederne for at se en større version. Bemærk at opslaget er skåret over
i to dele, så du skal
åbne begge billeder for at se det hele.
Man kan med fordel åbne dem i hver sit faneblad
)

Slægtsforskning for begyndere

 

> Nielsens slægtstræ

 

> Slægtsforskning for begyndere

 

> Slægtsforskning på Mac

 

> Hjælp til MacFamilyTree

 

> Guide til website med MacFamilyTree

 

> Slægtsforskning på iPad og iPhone

 

> Den forkerte familie

 

> Introduktion

 

> 1. Kig i skuffer og snak med familien

 

> 2. Få nogle gode vaner

 

> 3. Lav en anetavle

 

> 4. Søg i kirkebøger på nettet

 

> 5. Søg i folketællinger på nettet

 

> 6. Søg i Dansk Demografisk Database

 

> 7. Brug Google og databaser på nettet

 

> 8. Anskaf et slægtsforskningsprogram

 

> 9. Læg dit slægtstræ på internettet

 

> 10. Lær af andre

 

> Gamle vejvisere og adressebøger

 

> Lokalhistorie i Aarhus

 

> Skovvejens historie (Aarhus)

 

> Gamle kort over Aarhus

 

> Fremtidens Aarhus (1922)

 

> Litteratur om Aarhus

 

> Historiske optegnelser fra Rørby

 

> Til sidst brændte kroen (Mullerup)

 

> Smeden i Mullerup

 

> Brabrand 1956

 

> Haderslev 1921

 

> Holbæk Amt 1903

 

> Holbæk 1943

 

> Kalundborg 1958

 

> Randers 1903

 

> Samsø 1930 og 1939

 

> Slagelse 1894-1968

 

> Sorø Amt 1904

 

> Viborg Amt 1904

 

> Viborg 1932

 

> Aarhus 1875-1960

 

> Links til gamle vejvisere

 

> Introduktion

 

> 1. Den famøse hulvej

 

> 2. Trøjborg og Studestalden

 

> 3. Arbejderboliger

 

> 4. Sandgravvej

 

> 5. Østbanetorvet

 

> 6. Klintegaarden

 

> 7. Erindringer fra Skovvejen

 

> 8. Skovvejen i vejviserne

 

> 9. Sandgravvej i vejviserne

 

> 10. Husene nr. 1-53

 

> 11. Husene nr. 55-129

 

> 12. Husene nr. 2-50

 

> 13. Noter og litteraturliste