topgrafik800x200

> SLÆGTSFORSKNING

> LOKALHISTORIE

> FORSIDE

> LINKS

> KONTAKT

Del 7 af 10: Brug Google og databaser på nettet

item5

> Forrige side

> Næste side

Dansk Demografisk Database er langt fra den eneste nyttige database på nettet. Der findes andre offentlige databaser men også tusindvis af private, hvor man kan finde oplysninger.

Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at man aldrig – aldrig nogensinde – skal stole på de oplysninger, man finder på nettet. Selv hvis rigtigt mange forskellige websites har den samme oplysning, skal man ikke stole på den: en forkert oplysning bliver ikke mere rigtig af, at den bliver gentaget. Du skal selv finde de originale kilder og grundigt undersøge, om oplysningerne nu også kan være rigtige.

Alle ordentlige slægtsforskningsprogrammer kan automatisk lave et fuldt færdigt website med alle éns oplysninger eller eksportere oplysningerne til nogle af de store kommercielle websites med samlinger af slægtstræer (som > Ancestry eller > MyHeritage). Derfor findes der et væld af oplysninger fra andre slægtsforskere på internettet.

Du kan finde dine slægtninge i andres slægtstræer med f.eks. > Google. Hvis du kun ved, hvordan man laver enkle søgninger med Google, kan det være en god idé at læse, hvordan man målretter sin søgning: > Søgning på nettet.

Den database på nettet, hvor man finder den største samling af slægtshistoriske data, er > FamilySearch. Dataene stammer både fra officielle kilder (kirkebøger, folketællinger m.m.) og private bidragydere, der har indsendt egne oplysninger. FamilySearch er grundlagt af 'Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige' (forkortes LDS på engelsk), bedre kendt som mormonerne, der er en meget famileorienteret religion, hvor man har den tro, at man kan døbe afdøde familiemedlemmer. Derfor har mormonerne opbygget verdens største samling af slægtshistoriske data, som vi andre så heldigvis også kan få glæde af. Det er gratis at bruge > FamilySearch.

Hvis man har slægtninge, der har boet i København i perioden 1890-1923 er > Politiets Registerblade stedet at gå hen. Politiets Registerblade har ikke noget med forbrydere at gøre. Registerbladene var den første centrale personregistrering af hele befolkningen i København og dermed en forløber for Folkeregistret. Politiets Registerblade oplyser navn, fødested, fødselsdato, beskæftigelse og hvilke adresser personen har boet på i København fra 1890-1923. Husk at læse søgevejledningen.

Der findes rigtigt mange andre gode og nyttige databaser – fra private websites som > Wadschier.dk over slægtsforskningsforeningers databaser som > Djurslandsdatabasen til det amerikanske arkiv med dokumenter om indvandrere på > Ellis Island.

Eksempel

Jeg vil gerne finde Hans Ole Lauridsen, født ca. 1861 i Hunderup sogn, som vi fandt via Dansk Demografisk Database på forrige side. I stedet for at slå op i kirkebogen (det skal man selvfølgelig altid gøre, men i eksemplet her venter jeg med dette), googler jeg:

Hans Ole Lauridsen Hunderup

og her dukker han op øverst i resultaterne i et privat slægtstræ på nettet (lavet af Henning Jørgensen fra Vester Nebel Sognearkiv):

Ikke bare er der oplysninger om hans kone og børn, men hans forældre er også angivet, og følger man hans fars aner, er man pludselig tilbage til Christen Jensen Brunn, født omkring år 1600. Man skal naturligvis selv checke oplysningerne i de originale kilder (i kirkebøger, folketællingslister, skifteprotokoller, lægdsruller, fæsteprotokoller, brandtaksationsprotokoller og hvad der ellers er af muligheder), og man skal være meget kritisk over for alt og altid spørge: "kan det nu være rigtigt?", men det er en god hjælp til, hvor man skal lede.

Hvis du bruger oplysninger fra andres slægtstræer fundet på nettet, så husk i øvrigt altid at angive kilden: både for din egen skyld (så du senere kan finde oplysningerne igen) og fordi det er almindelig god skik blandt slægtsforskere at kreditere den, der har brugt timer og atter timer på at finde oplysningerne.

(Klik på billedet for at se en større version)

> Forrige side

> Næste side

Slægtsforskning for begyndere

 

> Nielsens slægtstræ

 

> Slægtsforskning for begyndere

 

> Slægtsforskning på Mac

 

> Hjælp til MacFamilyTree

 

> Guide til website med MacFamilyTree

 

> Slægtsforskning på iPad og iPhone

 

> Den forkerte familie

 

> Introduktion

 

> 1. Kig i skuffer og snak med familien

 

> 2. Få nogle gode vaner

 

> 3. Lav en anetavle

 

> 4. Søg i kirkebøger på nettet

 

> 5. Søg i folketællinger på nettet

 

> 6. Søg i Dansk Demografisk Database

 

> 7. Brug Google og databaser på nettet

 

> 8. Anskaf et slægtsforskningsprogram

 

> 9. Læg dit slægtstræ på internettet

 

> 10. Lær af andre

 

> Gamle vejvisere og adressebøger

 

> Lokalhistorie i Aarhus

 

> Skovvejens historie (Aarhus)

 

> Gamle kort over Aarhus

 

> Fremtidens Aarhus (1922)

 

> Litteratur om Aarhus

 

> Historiske optegnelser fra Rørby

 

> Til sidst brændte kroen (Mullerup)

 

> Smeden i Mullerup

 

> Brabrand 1956

 

> Haderslev 1921

 

> Holbæk Amt 1903

 

> Holbæk 1943

 

> Kalundborg 1958

 

> Randers 1903

 

> Samsø 1930 og 1939

 

> Slagelse 1894-1968

 

> Sorø Amt 1904

 

> Viborg Amt 1904

 

> Viborg 1932

 

> Aarhus 1875-1960

 

> Links til gamle vejvisere

 

> Introduktion

 

> 1. Den famøse hulvej

 

> 2. Trøjborg og Studestalden

 

> 3. Arbejderboliger

 

> 4. Sandgravvej

 

> 5. Østbanetorvet

 

> 6. Klintegaarden

 

> 7. Erindringer fra Skovvejen

 

> 8. Skovvejen i vejviserne

 

> 9. Sandgravvej i vejviserne

 

> 10. Husene nr. 1-53

 

> 11. Husene nr. 55-129

 

> 12. Husene nr. 2-50

 

> 13. Noter og litteraturliste