topgrafik800x200

> SLÆGTSFORSKNING

> LOKALHISTORIE

> FORSIDE

> LINKS

> KONTAKT

Del 9 af 10: Læg dit slægtstræ på internettet

item5

> Forrige side

> Næste side

Der er mange fordele ved at lægge sit slægtstræ ud på internettet. Først og fremmest er det en måde at komme i kontakt med andre slægtsforskere, som arbejder med nogle af de samme personer som én selv. Ikke bare kan man udveksle oplysninger, der kan lukke nogle af de huller man har, men de diskussioner man fører, kan ofte give begge parter nye ideer til, hvordan man skal komme videre.

Der er grundlæggende tre forskellige måder at lægge sine oplysninger ud på nettet:

 

1. Kommercielle og socialt orienterede websites

Dette er store internationale websites som > Geni, > MyHeritage og > Ancestry.

Sidstnævnte er nok det mest seriøse, og har man slægt i f.eks. USA eller Sverige, kan det være en god idé med et abonnement. Hos > Ancestry kan man nemlig samtidig få adgang til kirkebøger, folketællinger m.v. fra bl.a. USA og Sverige, hvilket ikke er gratis i disse lande. Den svenske udgave af Ancestry er her: > Ancestry.se, men der er også et andet firma i Sverige, der tilbyder kirkebøger online: > Arkivdigital.se. Begge firmaer tilbyder nogle gange gratis adgang til kirkebøger og folketællinger (der hedder 'husförhörslängder' i Sverige og er noget lidt andet end vores folketællinger), så det kan være en god idé at tilmelde sig deres nyhedsbreve, hvis man har slægt i Sverige og gerne vil have et par dages gratis adgang.

Det Facebook-lignende > Geni, hvor alle brugere meget forenklet sagt bidrager til ét stort slægtstræ (og dermed også til en vis grad afgiver kontrollen med deres oplysninger), kan dog også have sine fordele, bl.a. fordi der er så mange oplysninger og brugere. Så længe man husker aldrig kun at have sine oplysninger hos Geni men også har dem hjemme på computeren i et almindeligt slægtsforskningsprogram. Geni blev i november 2012 opkøbt af og knyttet til > MyHeritage, men eksisterer stadig som et selvstændigt website.

Hvis man har brug for at samarbejde med andre om et slægtstræ, f.eks. hvis man er flere slægtsforskere i samme familie, kan det meget populære > MyHeritage være en mulighed. Det findes også på dansk. Websitet indeholder bl.a. en funktion, hvor man får forslag om at tilknytte sit slægtstræ til andre brugeres træer, hvis der synes at være et sammenfald mellem oplysningerne. Man skal dog være meget forsigtig med at bruge disse såkaldte "Smart Matches", idet der findes et væld af forkerte oplysninger på MyHeritage (som alle andre steder på nettet). "Smart Matches" kan i nogle tilfælde være en god hjælp til at komme videre, men man skal altid selv finde oplysningerne i de originale kilder. MyHeritage er gratis op til 250 personer, så det kommer hurtigt til at koste penge. Til brug sammen med MyHeritage findes det gratis slægtsforskningsprogram > Family Tree Builder (både til Windows og Mac).

 

2. Eget website lavet med specialiserede programmer

Med programmer som > Webtrees og > TNG: The Next Generation of Genealogy Sitebuilding kan man fremstillie netbaserede databaser ud fra import af GEDCOM-filer (alle slægtsforskningsprogrammer kan danne en GEDCOM-fil med oplysningerne indeholdt i programmet). Man har altså sine oplysninger i et almindeligt slægtsprogram og bruger > Webtrees eller > TNG: The Next Generation of Genealogy Sitebuilding til at lægge oplysningerne på nettet. Med løsninger som disse kan man lave meget fleksible og flotte websites, men det kræver også, at man er rimeligt god til at bruge en computer. Webtrees er et gratis program, mens TNG laver de efter min mening absolut bedste og grafisk smukkeste netbaserede slægtstræer af alle programmer. Både TNG og Webtrees skal installeres på en webserver, der understøtter PHP og MySQL. Man kan i princippet opsætte en egen server, men de fleste vælger et webhotel til formålet (se omtalen af webhoteller herunder).

 

3. Eget website lavet med almindelige programmer

Standardprogrammer som > Legacy og > MacFamilyTree kan automatisk lave et fuldt færdigt website med éns slægtstræ. Det kræver kun nogle klik, og så har man et website klar til at lægge ud på internettet.

Man skal selvfølgelig have et sted at placere websitet: et webhotel med en egen adresse på internettet (også kaldet et domænenavn: www.websitenavn.dk). Man kan få et webhotel og eget domænenavn meget billigt og nemt, f.eks. hos > One.com eller > Web10. Et webhotel med plads til 5 GB er mere end rigeligt til de flestes behov og koster typisk cirka 200 kr. om året inklusiv afgift for domænenavnet. Domænenavne administreres af > Hostmaster, men det behøver man ikke tænke på. Når man bestiller sit webhotel, bestiller man samtidig et domænenavn. Hos udbyderen af webhotellet findes også hjælp til at opsætte webhotellet.

Når man har sit webhotel og domæne, overfører man så det website, som f.eks. > Legacy eller > MacFamilyTree har lavet. Til det formål kan man få brug for en FTP-klient: et lille program der overfører filerne fra computeren til webhotellet. Der findes et væld af gratis muligheder, én af de bedste (til både Windows og Mac) er > CyperDuck.

Jeg vil ikke her gå ind i de tekniske detaljer. Hvis du har brug for teknisk hjælp, kan du finde hjælp på de respektive programmers hjemmesider. På den danske hjemmeside om Legacy er der desuden et fint forum: > Legacy Dansk. Ellers prøv at spørge på Facebook i gruppen > Genealogisk Forum.

Ulempen ved denne måde er, at man selv har forholdsvis lidt kontrol med, hvordan tingene ser ud. Man er også nødt til at oploade hele websitet, hver eneste gang man vil opdatere det, fordi siderne er "statiske" så at side.

Til gengæld er det en enkel og billig løsning, der nemt kan kombineres med andre sider lavet i et webdesignprogram, fordi der er tale om almindelige HTML-sider.

> Forrige side

> Næste side

Slægtsforskning for begyndere

 

> Nielsens slægtstræ

 

> Slægtsforskning for begyndere

 

> Slægtsforskning på Mac

 

> Hjælp til MacFamilyTree

 

> Guide til website med MacFamilyTree

 

> Slægtsforskning på iPad og iPhone

 

> Den forkerte familie

 

> Introduktion

 

> 1. Kig i skuffer og snak med familien

 

> 2. Få nogle gode vaner

 

> 3. Lav en anetavle

 

> 4. Søg i kirkebøger på nettet

 

> 5. Søg i folketællinger på nettet

 

> 6. Søg i Dansk Demografisk Database

 

> 7. Brug Google og databaser på nettet

 

> 8. Anskaf et slægtsforskningsprogram

 

> 9. Læg dit slægtstræ på internettet

 

> 10. Lær af andre

 

> Gamle vejvisere og adressebøger

 

> Lokalhistorie i Aarhus

 

> Skovvejens historie (Aarhus)

 

> Gamle kort over Aarhus

 

> Fremtidens Aarhus (1922)

 

> Litteratur om Aarhus

 

> Historiske optegnelser fra Rørby

 

> Til sidst brændte kroen (Mullerup)

 

> Smeden i Mullerup

 

> Brabrand 1956

 

> Haderslev 1921

 

> Holbæk Amt 1903

 

> Holbæk 1943

 

> Kalundborg 1958

 

> Randers 1903

 

> Samsø 1930 og 1939

 

> Slagelse 1894-1968

 

> Sorø Amt 1904

 

> Viborg Amt 1904

 

> Viborg 1932

 

> Aarhus 1875-1960

 

> Links til gamle vejvisere

 

> Introduktion

 

> 1. Den famøse hulvej

 

> 2. Trøjborg og Studestalden

 

> 3. Arbejderboliger

 

> 4. Sandgravvej

 

> 5. Østbanetorvet

 

> 6. Klintegaarden

 

> 7. Erindringer fra Skovvejen

 

> 8. Skovvejen i vejviserne

 

> 9. Sandgravvej i vejviserne

 

> 10. Husene nr. 1-53

 

> 11. Husene nr. 55-129

 

> 12. Husene nr. 2-50

 

> 13. Noter og litteraturliste