Til sidst brændte kroen

Kalundborg Folkeblad, lørdag d. 20. september 1986

I artiklen herunder – skrevet af journalist Arne Astrup – fortæller min farmors bror, Knud Nielsen, om erhvervs- og foreningslivet i Mullerup på Vestsjælland, derunder om min oldefar, Niels Peter Nielsen (1890-1969), der var smed i Mullerup fra 1922 og til sin død i 1969.

Artiklen er her skrevet af i sin helhed, men fotografierne er ikke gengivet. Billedteksterne kan dog findes over og under artiklen.

Artiklen er gengivet med venlig tilladelse af Arne Astrup.

Til sidst brændte kroen

[billede]

– Gadekæret er et godt eksempel på, hvordan det er gået for Mullerup. Det er ikke meget bevendt, hvis der skulle indtræffe en brand i byen, mener Knud Nielsen, mens han skuer ud over al andemaden og undrer sig over, der fortsat er gæs i gadekæret, nutidens branddam.

Til sidst brændte kroen

Mullerup var tidligere et levende handelscenter og kulturelt samlingssted – og ikke at forglemme Mullerup-kulturen for 8000 år siden. I dag er der tre forretninger tilbage, og selv gadekæret er i en så sørgelig forfatning, at dets effektivitet som branddam betvivles af beboerne.

Af ARNE ASTRUP


Fra at have været et handelscenter i Vestsjæland med et levende forretningsliv er Mullerup i dag synet helt hen. Beboerne selv mener, at byen i dag kan symboliseres med sit gadekær, som de finder er i en sørgelig forfatning og ikke meget anvendeligt, såfremt der skulle opstå brand i et af de gamle huse.

Husene, fra dengang Mullerup var et blomstrende samfund, er der stadig, og de ældre beboere kan huske, at i deres ungdom var der omkring 30 forretninger og erhvervsvirksomheder. Mullerupvej var dengang efter datidens forhold et rigtigt levende forretningsstrøg.

I dag er der kun tre forretninger tilbage. Et bådcenter, en mekaniker og en gartner. Alle øvrige forretninger er gradvis blevet lukket med årene. I første omgang på bekostning af Kirke Helsinge og senere af Gørlev og Høng.

– Det er så sørgeligt, at bare for at få en liter mælk skal vi til enten Kirke Helsinge eller Drøsselbjerg. Tidligere havde vi hele tre købmandsforretninger, et bageri og et brødudsalg, siger én af de tre eksisterende forretningsdrivende, mekaniker Knud Nielsen, der nu på grund af alder er begyndt at geare ned. Helt slippe mekanikerfaget gør Knud Nielsen, der er barnefødt i Mullerup, dog ikke.

Det ligger til familien at blive ved. Således fortsatte hans far som aktiv smed, lige til han "lagde hammeren på ambolten" og døde 14 dage senere, som Knud Nielsen selv udtrykker det.

Hans far, smedemester Niels Peter Nielsen, var da gået hen og blevet 79 år og havde fungeret som smedemester i Mullerup i 45 år.

Lavede alt fra forlorne tænder til mejetærskere

Niels Peter Nielsen startede som rigtig gammeldags grovsmed i 1922 på Toelstangsvej 42 og fortsatte indtil sin død i 1969. Han var meget alsidig i sit arbejde og var også uddannet som mekaniker for at kunne få tilladelse til at reparere cykler.

De lokale beboere kom til ham for at få filet deres forlorne tænder til, så de passede. "Så man kan sige, at han lavede alt lige fra forlorne tænder til mejetærskere. Han havde såmænd banket ude i smedien den dag i dag, hvis han havde levet", siger Knud Nielsen.

For at starte fra en ende af med de mange forretnings- og erhvervsdrivende i Mullerup kan man køre en tur gennem "hovedstrøget" Mullerupvej, hvor der næsten i hvert eneste hus dagligt blev arbejdet.

Kommer man fra Drøsselbjerg, kommer man først til nummer 41, hvor vognmand Kristen Jensen holdt til med sit garageanlæg. Han var oprindeligt født på Mullerup Strandvej, men drev på Mullerupvej vognmandsvirksomheden i 49 år. På et tidspunkt var det en stor virksomhed med både hyre-, turist og lastvogne.

Derefter kommer man til nummer 39, hvor Mullerup Mølle malede lige til 1967. Møllen blev delvis genopbygget efter en brand i begyndelsen af 30'erne – men uden en rigtig mølle med møllevinger i toppen, som der havde været før branden.

De seneste år, mens møllen malede, ejedes den af kornfirmaet Bentzen i Slagelse. Den seneste bestyrer, Aage Nielsen, bor der den dag i dag.

Mølleren drev bageri

Det næste nummer, man kommer til, er nummer 37. Her var der i 20'erne et rigtigt bageri, som ejedes af mølleren, der havde en bestyrer ansat til at bage brød til egnens beboere. For tiden er bygningen ved at blive istandsat til lejligheder.

På hjørnet af Mullerup Strandvej og Mullerupvej lå indtil sidst i 50'erne en manufakturforretning, hvis seneste ejer var Helge Pagh Hansen, der nu bor i Høng. På det modsatte hjørne var der oprindelig købmandsforretning. Omkring 1930 blev det omdannet til autoværksted af mekaniker Ejnar Zobbe i den ene ende, mens hustruen Johanne Zobbe drev brødudsalg i den anden ende.

Ejnar Zobbe havde her i mange år en rigtig levende forretning og fik senere forhandling af Renault-biler, indtil begyndelsen af 60'erne. Selve autoværkstedet blev fra 1950-59 drevet af Knud Nielsen, indtil han byggede eget værksted længere nede ad Mullerupvej i nummer 11.

Efter sin mands død solgte Johanne Zobbe den store ejendom, der i nogle år blev drevet videre som autoværksted. I dag rummer bygningen Mullerup Bådcenter.

På Mullerup Strandvej 3 havde Christian Hansen slagterforretning indtil sidst i 50'erne, og over for de to forretningsejendomme på hjørnet af Mullerup Strandvej lå oprindelig en rigtig gammel købmandsforretning med kro. Det var Mullerupvej 35 og 33.

Kroen var egnens åndelige og kulturelle centrum

Købmand og kro blev hen ad vejen adskilt og drevet hver for sig. Kroen stod for byen og egnens åndelige og kulturelle liv. Selve festsalen lå oprindelig omme bagved på førstesalen af én af længerne til købmandsgården. "Træloftet" blev det ofte kaldt, og her var plads til omkring 300 mennesker.

Når der ikke var fest benyttede Mullerup Skytte-, Gymnastik og Idrætsforening salen. Her var der indrettet en 25 meter skydebane, og foreningen havde gymnastik og folkedans her. Fodbold blev spillet på en plads ved stranden.

En anden forening, Mullerup Ungdomsforening, stod først og fremmest for dilettanten, der også blev holdt på kroen. Fælles var de to foreninger om en stor årlig ringriderfest. Senere blev de to foreninger slået sammen, hvilket efterhånden indebar, at skytterne trak sig ud af fællesskabet og i stedet dannede Mullerup Skytteforening.

Efterhånden som våbnene blev mere og mere moderne og bedre, blev skydebanen på kroen for lille, og skytteforeningen begyndte i stedet at skyde på et stykke jord ved Mosesvinget, og senere flyttede de til et endnu bedre anlæg på Rasmus Andersens jord på Mullerupvej.

I dag har Mullerup Skytteforening flyttet sin virksomhed til Gørlev med et helt nyt skydecenter – både indendørs og udendørs – på Vandværkshøjen.

Kendt for sin sang og musik

En anden forening, der holdt til på kroen, var Mullerup Sangforening. Den kunne omkring 1. verdenskrig også mønstre et helt "symfoniorkester", der på et tidspunkt bestod af en snes mand. Lærer J.M. Mathiesen, der selv kunne spille på ti forskellige instrumenter, var manden, der dengang gjorde Mullerup kendt viden om for sin sang og musik.

Sangen og musikken fra dengang hang ved Mullerup mange år efter. Nytårsaften lige indtil omkring 1970 var det en tradition, at vognmand Kristen Jensen, der spillede trompet, og Kristian Andersen, der i sin tid agerede 2. violin i "symfoniorkestret", bød det nye år velkommen ved midt i byen at spille "Vær velkommen Herrens år", så det gjaldede ud over hele Mullerup.

Mullerup Kro brændte omkring 1970 på et tidspunkt, hvor der igen var kommet rigtig liv i den. Alligevel blev egnens tidligere kulturelle centrum aldrig genopbygget.

Købmandsforretningen blev senere til Mullerup Brugsforening, og de sidste år, før nøglen blev drejet sidst i 70'erne, blev forretningen drevet af Købmand Ebbe Visholm.

Træskomand og barber samt en "apotekerskrædder"

Drager man længere ned ad Mullerupvej kommer man til nummer 31. Her var der central i den ene ende og i den anden udsalg fra Gørlev Apotek. Centralen lukkede, da centralen blev automatiseret, og apoteksudsalget blev flyttet længere ned ad "hovedstrøget".

I nummer 29 drev Marie Hansen et brødudsalg fra først i 40'erne til omkring 1970. Det var med brød fra først bager Rasmussen og senere Aksel Henriksen i Gørlev.

Skråt over for i nummer 28 var der indtil efter 2. verdenskrig frisørsalon, der senere flyttede ned ad vejen. I nummer 27 holdt vognmand H.P. Frederiksen til, og i nummer 25 var der brevsamlingssted for Slagelse posthus indtil for en halv snes år siden.

I nummer 22 holdt en kombineret træskomand og barber til indtil engang i 30'erne. Han hed Niels Wincentz Hansen. I nummer 17 virkede sadelmager Jørgen Nielsen helt frem til sin død i 50'erne.

I nummer 20 var der tømrerværksted igennem 30 år. Den seneste tømrermester var Holger Jørgensen, der stoppede i begyndelsen af 50'erne. I den anden ende af bygningen flyttede barber Karl Andersen ind, da han flyttede fra nummer 28. Han fortsatte her sin barberforretning indtil begyndelsen af 60'erne.

Smedemester Robert Nielsen sørgede i næsten et halvt hundrede år for at der var liv i Mullerupvej 14. Værkstedet blev først lukket da han døde i 60'erne. Overfor er det, at mekaniker Knud Nielsen har opført sit autoværksted i nummer 11.

"Apotekerskrædderen" kaldtes Christian Henriksen. Han var oprindelig skrædder, men overtog senere udsalget fra Gørlev Apotek, som blev lukket omkring 1960. Han holdt til på byens sving lige over for Toelstangsvej i nummer 10.

Murermester Hans Nielsen havde sin virksomhed i nummer 8. Firmaet blev senere flyttet til Kirke Helsinge af sønnen Valdemar Nielsen.

Over for i nummer 3 havde karetmager Johannes Nielsen sit virke indtil for seks-syv år siden. Han fyldte for nylig 84 år og bor fortsat i huset.

Endelig yderst i byen på vej mod Kirke Helsinge ligger byens gartneri, der i dag drives i tredje generation. Gartneriet blev i sin tid startet af Olaf Knudsen, der oprindelig var bødker. Gartneriet gik i arv til Poul Knudsen og senest til Bjørn Knudsen.

Også liv på Toelstangsvej

Også på Toelstangsvej var der liv. I nummer 39 var der her købmand indtil for knap en halv snes år siden. Som den sidste drejede Poul Petersen nøglen rundt i låsen.

Forretningen var oprindelig bygget af købmand Jens Petersen Wermer omkring begyndelsen af 1. verdenskrig. Han fortsatte indtil 30'erne. Senere hed ejerne to gange Aage Hansen, hvoraf den ene i dag bor i Buerup og på et tidspunkt havde Vinde Helsinge central.

På Toelstangsvej 37 var der indtil sidst i 20'erne et stort slagtehus med kunder, der kom langvejs fra. Det blev drevet af slagermester Carl Jensen, hvis søn Søren Peter Jensen startede butik i Kirke Helsinge, mens han havde slagtehus i Mullerup. Det hele blev flyttet til Kirke Helsinge, da han byggede ny slagterforretning ved siden af Kirke Helsinge forsamlingshus.

Malermester Peter Trampenberg havde sin virksomhed til sidst i 20'erne på Toelstangsvej 44. I nummer 31 var der karetmagerværksted gennem 66 år. Det var karetmager Vilhelm Dedenroth Madsen, der fortsatte indtil omkring 1980.

Før han startede var der købmandsforretning i bygningen, og indtil for halvandet år siden var der tømrerværksted. Skråt over for i nummer 42 var det, at Niels Peter Nielsen svingede sin hammer.

Mullerup-øl

Mullerup havde også sit eget bryggeri. Her blev brygget både hvidtøl og bayersk øl, og der var øl-handel. To vogne kørte ud fra Mullerup samt en hestevogn til Gørlev.

Mullerup Bryggeri lå på Mullerup Strandvej halvvejs mod havnen. Også i Mullerup Havn var der livlig aktivitet i gamle dage. Dog på en lidt anden måde end i dag, hvor der er marina, stort bådebyggeri ved Coronet Boats, Skipperkroen, købmandshandel og campingplads om sommeren.

I gammel tid var Mullerup Havn en en gros-virksomhed med skibsproviantering til de mange skibe, der lagde til, stor grovvarehandel med kul, koks, foderstoffer og gødning i to store tre-etagers magasiner, der senere blev overtaget af Gørlev Sukkerfabrik til udskibning af sukker.

Desuden var der en kalkovn med brænding af kalk, sejlet til fra Fakse kalkbrud. Endvidere havde godt en snes fiskerbåde, deres faste plads i havnen.

De ældre beboere i Mullerup kan huske den store aktivitet, der tidligere var i Mullerup Havn. Ikke mindst, når landmændene kom med deres korn. De holdt ofte i en lang kø, der strakte sig lige fra havnen og til begge sider af Mullerupvej i selve Mullerup by.

Skole med 70 børn

At der tidligere også var mange børn i Mullerup er den gamle skole et eksempel på. Således dannede skolen rammen om undervisningen for godt 70 børn i 20'erne.

Den gamle skole, der ligger på Skolebanken, blev nedlagt, da centralskolen i Kirke Helsinge blev opført for nu godt 25 år siden. Skolens sidste lærer var Karl Hansen, han blev overflyttet til Kirke Helsinge sammen med lærerinde Inge Haugbølle.

Efter nedlæggelsen af skolen har "Skoleelektrikeren" benyttet bygningen som lager. I dag er skolen omdannet til to lejligheder.

Også et missionshus har byen rummet. Det fungerede til for blot godt en halv snes år siden på Mullerupvej 5.

Folk, der i dag studerer gamle landkort, studser ofte over, at Mullerup er nævnt, mens de i dag meget større byer, Høng og Gørlev, ikke er nævnt. Det skyldes, at disse to byer først ved jernbanens etablering begyndte at skyde op. Gørlev først og fremmest, da sukkerfabrikken kom til.

Boplads siden 7500 før Kristi fødsel

Fra helt gammel tid er Mullerup også kendt. Rent faktisk kan Mullerup føres tilbage til cirka 7500 - 6000 før Kristi fødsel. Dengang i den ældre stenalder var der ved Mullerup en boplads. Denne boplads er i dag én af de mest kendte i Nordeuropa fra den tid.

Der var tale om en kultur, der også kendes fra Nordtyskland, England, Mellem- og Sydsverige og dele af Baltikum. Bopladsernes areal varierer fra cirka fem-syv meter i bredden med tynde kulturlag.

Fund-materialet er især karakteriseret ved mange benredskaber, benodde og lystertænder med modhager. Benredskaber og ravsmykker er undertiden dekorerede med figurer og ornamenter. Flinteredskaberne er ret primitive, hvoraf de yngste udviser en fin mikrolitteknik.

Hytterne var rektangulære, men endnu er ingen begravelsespladser fundet. Mullerup-fundet er én af de vigtigste i hele denne kultur. Blandt andet fordi den var den første, der blev udgravet. Det skete i 1900.

Alt i alt er det gået gevaldigt tilbage for Danmarks måske ældste by (boplads). Det tidligere handelscenter fra begyndelsen af dette århundrede er på vej til i dobbelt betydning også i dag kun at være en "boplads".



[billede]

Der er kun denne bygning tilbage af den tidligere så stolte købmandsgård. Alle bagbygningerne er forlængst revet ned, og byens tidligere såvel kulturelle som åndelige samlingspunkt – kroen – er brændt og aldrig genopbygget.

[billede]

Mullerupvej 29 dannede tidligere rammen om et brødudsalg.

[billede]

Det gamle bageri på Mullerupvej 37 er for tiden ved at blive istandsat til lejligheder.

[billede]

Her på hjørnet af Mullerup Strandvej og Mullerupvej lå tidligere en manufakturforretning.

[billede]

"Apotekerskrædderen" boede her midt i svinget over for Toelstangsvej.

[billede]

Sådan ser mekaniker Knud Nielsens fødehjem ud i dag. "Min far havde banket derude stadigvæk, hvis han havde været levende", siger den stadig aktive mekaniker i Mullerup.

[billede]

I denne ejendom på Toelstangsvej svingede smedemester Niels Peter Nielsen hammeren.

Om websitet – Læs her, hvis du ønsker at bruge eller linke til materiale på websitet.