Del 5 af 13: Østbanetorvet

Østbanetorvet blev anlagt i årene 1890-91 ved Aarhus Østbanegård (Aarhus Ø), der var åbnet 1877 i forbindelse med anlæggelsen af jernbanen til Ryomgård. Østbanegården blev bygget nedenfor Knudrisbakken ved kysten lidt nord for stedet, der blev kaldt Mejlgades port. Det var her, Mejlgades nordre forlængelse sluttede (nogenlunde hvor Mejlgade i dag møder Molsgade). Selv om selve byporten var forsvundet allerede i 1851, bestod navnet. Det samme gjorde i øvrigt de plankeværker, der indtil 1851 havde omsluttet hele Aarhus, så der kun var adgang igennem byens syv porte. På fotografier fra så sent som 1890'erne kan man se plankeværkerne ved Mejlgades port.

I 1874 var man på privat initiativ begyndt at anlægge en jernbaneforbindelse mellem Randers og Grenaa via Ryomgård. I Aarhus frygtede handelslivet, at dette ville trække handel fra Djursland væk fra Aarhus til fordel for Randers, og man tog derfor initiativ til at få anlagt en jernbane fra Ryomgård til Aarhus. Blandt de mest aktive i arbejdet med at få overtalt politikerne, var storkøbmanden Hans Broge, og i maj 1875 vedtog Rigsdagen en tillægslov om strækningen Aarhus-Ryomgård. De to privatbaner skulle i første omgang drives sammen i fem år under betegnelsen Østjydske Jernbane (ØJJ). Anlægsarbejdet foregik i årene 1876-77.

Ryombanen blev åbnet for ordinær trafik d. 1. december 1877. Indvielsen var sket dagen før. I en artikel om ØJJ beskriver Asger Christiansen åbningen af banen: "Den 30. november 1877 kørte et tog om formiddagen fra Aarhus til Ryomgård og retur med stop ved alle stationer. Banens aktionærer kunne rejse gratis med toget. En konduktør var så uheldig at falde af toget kort før Hornslet; han kom dog ikke noget til og indhentede toget til fods. På vej tilbage fra Ryomgård blev der holdt taler på flere stationer. Ankommet til Aarhus gik deltagerne ind i Østbanegårdens 3. klasses ventesal, hvor den kongelige kommissarius, stiftamtmand Rosenørn, erklærede banen for åbnet og udråbte et leve for Kongen. Om aftenen havde købmand Hans Broge m.fl. inviteret en mindre kreds af gæster til middag på Hotel Royal ved domkirken [1]." ØJJ eksisterede dog ikke længe. Økonomiske problemer gjorde, at banen blev overtaget af statsbanerne allerede i 1881.

Østbanegårdens stationsbygning er tegnet af arkitekten N.P.C. Holsøe, der står bag mange stationsbygninger rundt om i landet. Den i Faaborg, opført 1882, er identisk med Østbanegården. Nord for stationsbygningen blev der opført et pakhus og en remise. Pakhuset eksisterer stadig og huser bl.a. en vinhandel, mens remisen nedbrændte i 1960'erne, hvor den på dette tidspunkt blev brugt som papirlager. I 1880'erne blev der endnu længere mod nord – under skrænterne lige syd for Trøjborgkløften (hvor Langelinjeparken ligger i dag) – anlagt et olielager af D.D.P.A. (Det Danske Petroleums Aktieselskab) med tilhørende lager- og administrationsbygninger. Skovvejen var godt nok ved at være fuldt bebygget på både vest- og østsiden nord for Sandgravvej, men det var alligevel så langt fra selve Aarhus by, at placeringen var forsvarlig, mente man åbenbart. I 1890 blev der opført en stor petroleumstank, og i de følgende årtier voksede antallet af tanke til i alt fire. Oliedepotet forsvandt sidst i 1930'erne, efter at benzinhavnen var blevet åbnet i sydhavnen i 1937. I folkemunde kaldes den asfalterede sti fra Dronning Margrethes Vej og ned til Risskovstien den dag i dag for Petroleumsbakken.

Allerede inden anlæggelsen af Ryombanen og Østbanegården i 1876-77, havde der været en holdeplads for droschevogne på pladsen udenfor Mejlgades port. De blev oprindeligt kun brugt til udflugter op til traktørstederne i Riis Skov, men efter anlæggelsen af Ryombanen begynder de også at fragte folk ind til byen [2]. I 1870'erne er den ydre del af Mejlgade, Knudrisgade og Skovvejen den yderste, nordøstligste udkant af Aarhus. Østbanegården var i de første år endestation for passagertrafikken fra Djursland, og tog man ikke en droschevogn, måtte man gå ind til byen ad Mejlgade. I 1881, hvor ØJJ blev overtaget af statsbanerne, blev der indsat hesteomnibuskørsel – en slags hestetrukne busser – mellem Aarhus H og Østbanegården. Fra 1896 og indtil 1904, hvor der begyndte at køre elektriske sporvogne i Aarhus, var Østbanetorvet endestation for J.C. Dyrhrs 'Aarhus Hesteomnibus-Selskab', hvor der kørtes via Guldsmedgade til hovedbanegården og videre til Frederiksbjerg. I 1894 var det blevet muligt at tage et forbindelsestog til Aarhus H, men man var stadigvæk nødt til at skifte på Aarhus Ø, når man skulle til og fra Djursland. Problemet var, at lokomotiverne på togene til Djursland var for tunge til at køre på viadukterne over gaderne Grønland og Spanien. Først i 1932, da der anlægges en ny viadukt ved Spanien, blev det muligt at tage et gennemgående tog helt til Aarhus H.

I midten af 1870'erne var man begyndt at grave grus ud af Knudrisbakkens sydlige del. Det blev bl.a. brugt til de opfyldninger ud for kysten, hvor Ryombanen og Østbanegården blev anlagt. Derved opstod et åbent område mellem afslutningen af Knudrisgade (ved den nuværende Molsgade) og Knudrisbakken. Socialdemokraterne i Aarhus holdt deres første selvstændige grundlovsmøde her i 1887 i "sandgraven" (ikke at forveksle med den ved Sandgravvej), men nogle veje eller noget torv var der endnu ikke. Oppe nær Knudrisbakkens sydvestligste hjørne lå en mølle, Margrethemøllen, men der var ingen vej derop nede fra Østbanegården. Der gik dog en sti til Knudrisbakken inde fra Nørrebrogade (lidt nord for, hvor Studsgades port havde været; nogenlunde hvor arkitektskolen meget senere – hvor gaden havde fået navnet Nørreport – kom til at ligge). Stien førte op til et idyllisk anlæg på Knudrisbakken, hvilket sikkert har givet den navnet Kærlighedsstien, fordi mange har brugt den til en romantisk udflugt ud ad byen. Stien havde oprindeligt været en marksti men fik omkring 1850 status som offentlig gangsti. En del af stien, som havde forbindelse ned til Mejlgades port, blev omkring år 1900 til Molsgade [3]. Aarhus Vejviser 1875 beskriver anlægget på Knudrisbakken som "et smukt Anlæg, nemlig en Beplantning med flere slags Træer, samt Spadseregange, smukke Hvilepladser og yndige Udsigter." Det meste af Kærlighedsstien findes endnu. I dag ender den dog blindt i Molsgade. Margrethemøllen blev flyttet til Christianbjerg i 1895.

I 1890 går man i gang med at grave den sydlige del af Knudrisbakken væk, derunder en del af lystanlægget på den sydøstlige del for at kunne anlægge Østboulevarden (lystanlægget forsvinder dog først helt i 1912, hvor den sidste del inddrages til kirkegård). Det er et stort anlægsprojekt og del af en større plan med en ringgade, der skal gå rundt nord om den gamle bymidte fra Østbanegården og op til Langelandsgade (dengang med navnet Brendstrupvej). Efter datidens forhold i Aarhus var der tale om meget brede gader, og de blev derfor kaldt boulevarder: Østboulevarden, Sygehus Boulevard (som lidt senere får sit nuværende navn, Nørre Boulevard), Vennelyst Boulevard og Kaserneboulevarden. Samtidig forlænges Knudrisgade, der indtil da havde været en blind vej.

Østbanetorvet bliver anlagt som en stor åben plads foran Østbanegården. Herfra fører Østboulevarden op til Kirkegårdsvej, anlagt 1878 (Nordre Kirkegård – Assistens Kirkegård som den først hed – var blevet anlagt 1876) for at fortsætte i Sygehus Boulevard, hvor kommunehospitalets første bygninger blev taget i brug 1893. Efter bortgravningen af Knudrisbakkens sydlige del og anlægsarbejderne i forbindelse med de nye gader, der afsluttes i 1891, ligger torvet, Østboulevarden og det meste af den nye del af Knudrisgade dog ubebygget hen i fire år.

Den første bygning på Østbanetorvet blev opført i 1895. Det var ejendommen på hjørnet af Mejlgade og Østbanetorvet. Her blev indrettet hotel, 'Østbane-Hotel', hvor de rejsende fra Ryombanen kunne indlogere sig. I køreplanen 1920 kan man se, at sidste tog af kun fire daglige afgange fra Aarhus Ø kører kl. 18.55 (ankomst 21.25 i Grenaa), så der kan have været god brug for hotellet. Samtlige øvrige bygninger på Østbanetorvet blev opført året efter, i 1896, med undtagelse af det nuværende nummer 8, der blev opført 1970 [4]. Østbanehotellet eksisterer indtil 1936. På dette tidspunkt kører der ikke blot gennemgående tog fra Aarhus H til Grenaa, der er også senere afgange, så man kan nå hjem efter f.eks. en tur i teatret. Der kommer derefter en beværtning, 'Østbanecafeen', på adressen. Den bliver i 1970 til værtshuset 'Harmonien', som stadig ligger der.

Hvor de fleste af ejendommene i det omgivende kvarter, på Skovvejen og Knudrisgade, typisk blev beboet af samfundets lavere sociale lag, blev der på Østbanetorvet opført herskabelige lejligheder i enkelte af ejendommene, særligt Østbanetorvet nr. 4 og 6 ('Knudrishuus') i stil med de herskabslejligheder, man så på Kystvejen. I 1901 bor f.eks. rentier H.B. Broge, søn af storkøbmanden Hans Broge, i en lejlighed på Østbanetorvet 6. Det var H.B. Broges søn, Hans Carl Broge, der overtog firmaet Hans Broge & Co. i 1910 og drev det frem til 1947. I samme ejendom ser man senere, i henholdsvis 1935 og 1948, beboere som skuespilleren Ejner Federspiel (far til Birgitte Federspiel og som ældre kendt fra Olsen Banden-filmene) samt statsbibliotekets chef, den kendte byhistoriker Emanuel Sejr. I naboejendommen, Østbanetorvet 4, finder man i Aarhus Vejviser 1935 den senere borgmester i Aarhus, Svend Unmach Larsen. Under mere beskedne forhold voksede de to brødre, de i 1960'erne højt rangerede tennisspillere Jan og Peter Leschly, op på Østbanetorvet 1, i ejendommen på hjørnet til Mejlgade. De begyndte deres karriere i tennisklubben ALTS på Sandgravvej. I 1960'erne og 1970'erne begynder man at se den samme fraflytning fra Østbanetorvet som i det omgivende kvarter, idet mange af lejlighederne er dårligt vedligeholdte og utidssvarende. Da Østbanetorvet 4 hærges af en påsat brand i august 1976, er ejendommen f.eks. udstykket i et utal af små lejligheder og værelser.

Østbanetorvet er omlagt flere gange. Siden 1920'erne har der været to parallelle gader med et lille anlæg imellem, i dag med træer og nogle få bænke. For enden af anlægget ud mod Skovvejen står der en statue af Peter Sabroe. Statuen er udført af Elias Ølsgaard og oprindeligt indviet i 1924 på Park Allé, men i forbindelse med opførelsen af rådhuset blev den sidst i 1930'erne flyttet til en ny plads ved indgangen til Vennelystparken på hjørnet af Høegh Guldbergsgade og Nørrebrogade. Pladsen fik navnet Sabroes Plads. Ved en udvidelse af Nørrebrogade i 1973 blev statuen igen flyttet og genindviet på sin nuværende plads på Østbanetorvet. I 2002 blev meget af Finsensgade – der begyndte ikke langt fra Østbanetorvet, oppe ved Nørre Boulevard – omdøbt til Peter Sabroes Gade.

I begyndelsen af 1980'erne ønskede Aarhus Havn og dele af byrådet, bl.a. rådmand Olaf P. Christensen, at nedrive Østbanegården for i stedet at lave en vejforbindelse til fiskeri- og lystbådehavnen. Det lykkedes imidlertid en gruppe af borgere, bl.a. restaurereringsarkitekt Gert Bech-Nielsen og tidligere byrådsmedlem Viggo Jonasen, at redde Østbanegården fra nedrivning ved at oprette en selvejende institution, der lejede bygningen. Gennem tilskud fra fonde fik man renoveret bygningen, og i 1988 flyttede indretningsarkitektfirmaet 'Indretning på Østbanen' ind i de nyrestaurerede bygninger. 'Indretning på Østbanen' fusionerede i 2000 med møbelfirmaet Paustian, der siden har købt bygningen og som har butik der i dag. Historien om redningen og restaureringen er fortalt i detaljer af Viggo Jonasen i bogen 'Østbanegården i Århus' (2014). Bogen halter dog en hel del på det by- og jernbanehistoriske område, idet den indeholder flere fejl og mangler [5].

Da man omkring 2007 begyndte af omdanne havnearealerne i nordhavnen, derunder containerhavnen, til bymæssig bebyggelse, valgte man det gamle stationsnavn, Aarhus Ø, som betegnelse for disse nye, bynære havnearealer. I 1983 var stationsnavnet ændret til Østbanetorvet, og fra at være en lidt hensygnende station med få rejsende, har stationen i de senere år set nogle flere rejsende, omend stationen stadigvæk er langt fra den betydning, som den havde i de første 50-60 år af dens levetid. Med anlæggelsen af letbanen (2017) og de ca. 10.000 nye beboere, der vil komme til at bo på de bynære havnearealer, vil dette med sikkerhed ændre sig de kommende år.

Mejlgades Port 1885

Mejlgades port (til venstre i billedet) set fra Knudrisbakken 1885.

Knudrisbakken 1875

Kortudsnit over området, som det så ud i 1875. Bemærk Kærlighedsstien, der fører op til anlægget på Knudrisbakken. Stistykket der går ned til Mejlgades port, bliver til Molsgade omkring år 1900.

Østboulevarden og Knudrisgade 1892

Foto fra 1892, hvor man ser den bortgravede del af Knudrisbakken. I forgrunden Østboulevarden og til venstre den nyanlagte del af Knudrisgade med to nyopførte bygninger (nr. 36 og 38, begge opført 1890).

Østbanetorvet 1895

Foto fra 1895 med udsigt ned til det nyanlagte Østbanetorv og den først opførte bygning, Østbanetorvet nr. 1 (opført 1895) på hjørnet til Mejlgade, hvor den støder op til Mejlgade 107 (opført 1890).

Østboulevarden 1897

Østboulevarden 1897. Endnu er der kun bygget én ejendom, Østboulevarden 1 og 3 (opført 1895). Østboulevarden 5 er under opførelse. I baggrunden til venstre hjørneejendommen Knudrisgade 56-Østbanetorvet 9 (opført 1896).

Østbanetorvet 1900

Hesteomnibus ca. 1900 foran Østbane-Hotel. Til venstre kig ned ad promenaden langs Kystvejen med skibe i baggrunden.

Østbanetorvet 1904

Postkort med Østbanetorvet 1904 og den nye, elektriske sporvejslinje.

Østbanegården 1910

Hverdagsliv ved Østbanegården 1910 med Skovvejen i baggrunden.

Østbanetorvet 1920

Østbanetorvet 1920 med det nyanlagte anlæg midt på torvet.

Østbanetorvet 1938

Østbanegården og Mejlborg set fra Skovvejen 1938.

Aarhus Ø 1971

Aarhus Ø i 1971. Foto af Georg Schmidt, der venligst har udlånt billedet. Bemærk, at der stadig bruges den gamle stavemåde i bynavnet.

Østbanetorvet luftfoto 1975

Luftfoto af Østbanetorvet i 1975.

Østbanegården 2014

Østbanegården i 2014. Foto af Carsten R. Nielsen.

Om websitet – Læs her, hvis du ønsker at bruge eller linke til materiale på websitet.