Del 4 af 13: Sandgravvej

Sandgravvej er en kort sidevej til Skovvejen. Den er stadig brostensbelagt (hvor Skovvejen blev asfalteret i 1954), hvilket man ellers sjældent ser uden for latinerkvarteret. For enden af Sandgravvej fører en trappe op til Nordre Kirkegård, ligesom der er indkørsel til det tennisanlæg, der ligger mellem Nordre Kirkegård og Skovvejen. Indtil 2014, hvor man nedrev flere gamle huse på vejen for at opføre moderne beboelsesejendomme, var Sandgravvej en af de mest charmerende og stemningsfulde små gader i Aarhus.

Sandgravvej fik officielt sit navn omkring 1875, men den eksisterede langt tidligere som tilkørselsvej til byens såkaldte "baksandgrav". Oprindeligt gik den nordlige ende af Knudrisbakken helt ud til området, hvor man i dag finder haver og enkelte baghuse på den vestlige side af Skovvejen. Neden for bakken gik en sti, der oprindeligt løb fra det nuværende Østbanetorv og op til lige syd for Trøjborgvej. Stien mundede ud, hvor der i dag er parkeringsplads på hjørnet af Trøjborgvej. En rest af stien eksisterer den dag i dag og løber fra tennisanlægget og op mod Trøjborgvej.

På et tidspunkt – sandsynligvis allerede i 1700-tallet – er man begyndt at grave grus og sand ud fra denne del af Knudrisbakken. I Aarhus Stiftstidende i 1834 oplyser 'Marcdirectionen' at man ikke bør henkaste affald, "Gadefejning og anden Ureenlighed" i lergraven uden for Vesterport men i stedet benytte sandgraven nord for byen: "I den ved Bak-Sandgravene i Byens Oldjord værende Fordybning er derimod et passende Sted for al Slags Fyldningsgods" [1]. Op gennem 1800-tallet fortsatte udgravningen dog, så man må gå ud fra, at henstillingen ikke blev fulgt. Man brugte gruset og sandet til ballast til sejlskibe og til brolægning. I 1857 var taksten 12 skilling pr. læs, men hvis det skulle bruges til brolægning, var det gratis. Dette krævede dog en rekvisition fra brolægningsudvalget [2].

Sidst i 1890'erne var sandgraven blevet så stor, at den udgjorde en plads på cirka halvanden tønder land omgivet af bevoksede skrænter. Den daværende borgmester Vestergaard var tennisentuasiast, og han fik anlagt en enkelt tennisbane på området. I folkemunde blev denne kaldt "borgmesterbanen", og der blev spillet under private former [3]. Da sandgraven helt blev nedlagt i år 1900 var det da også i høj grad borgmester Vestergaards fortjeneste, at området blev overdraget til det lokale idrætssamvirke, så der i sommerhalvåret kunne spilles tennis.

Om vinteren blev der anlagt skøjtebane i den tidligere sandgrav. I januar 1900 skriver Aarhus Stiftstidende: "Banen i Sandgraven aabnes i Morgen: 6 kr. for Voksne og 4 kr. for Børn. Aaben kl. 10 fmd. til 6 aften. Banen skrabes hver Aften med Jernskovle og overgydes derefter med et nyt Lag Vand, der skal skabe en ny blank Flade til den flg. Dag. Rimeligvis vil der allerede i Morgen blive Musik paa Banen fra 3-5" [4]. Året efter, i februar 1901, er skøjtebanen også åben om aftenen, oplyst af fakler: "I Aften kl. 8-10 bliver der Musik paa Isbanen i Sandgraven, [...] og tillige Belysning med Fakler der opstilles rundt om Isbanen" [5]. Adgangsprisen på 6 kroner for voksne og 4 kroner for børn var sandsynligvis for hele sæsonen, men det var bestemt heller ikke billigt. Den gennemsnitlige dagløn i Aarhus Amt var under 1 krone omkring år 1900 [6]. At stå på skøjter i sandgraven var altså ikke en fornøjelse tiltænkt dem, der boede i Skovvejskvarteret – det var overvejende arbejdere, tjenestepiger og andre fra samfundets lavere sociale lag – men derimod den mere velstillede del af byens befolkning.

Endnu mere eksklusiv var sommerens tennisspil. I 1901 blev den private tennisklub Aarhus Lawn Tennis Selskab (ALTS) stiftet. Denne var forbeholdt byens spidser, derunder naturligvis borgmester Vestergaard, og blandt medlemmerne så man desuden grosserer H.P. Henriksen, direktør Due Petersen, ingeniør Eugen Schmidt, øjenlæge Kiilerich, købmand Kloster m.fl. I 1905 fik klubben foreningsstatus, der blev anlagt flere baner, og selv om foreningen 'Aarhus Skøjtebane' i 1909 indgik som en del af ALTS, fortrængte tennisspillet snart helt vinterens skøjtebane. I 1928 blev det klubhus bygget, som stadig findes ved anlægget. ALTS råder i dag over 7 grusbaner og er en klub for både turneringsspillere og motionister. Hvert år i juli afholdes turneringen Leschly Cup opkaldt efter brødrene Jan og Peter Leschly, der begge begyndte deres tenniskarriere i ALTS og som var højt rangerede tennisspillere i 1960'erne. Jan Leschly rangerede i 1967 som verdens tiende bedste spiller.

Indkørslen til Sandgravvej fra Skovvejen domineres i dag af den store femetagers hjørneejendom, der blev påbegyndt opført 1928-29 på den nordlige side af vejen (Sandgravvej 2 / Skovvejen 55). På sydsiden af Sandgravvej – nummer 3-5 – finder man en toenhalv-etagers ejendom opført 1894 af Arbejdernes Byggeforening, der fra 1887 til 1893 havde opført en række lignende huse på Skovvejen syd for Sandgravvej.

I forbindelse med byggeriet af ejendommen på hjørnet af Sandgravvej og Skovvejen i 1928-29 rev man flere små huse ned. De kan ses på nedenstående billeder (derunder også det lille hus, der lå på Skovvejen).
I 2014 gav kommunen en ejendomsinvestor tilladelse til at påbegynde nedrivningen af de gamle huse på nordsiden af Sandgravvej (nr. 4, 6 og 8), nogle af de ældst eksisterende i Skovvejskvarteret, for i første omgang at opføre en fireetagers beboelsesejendom på Sandgravvej 8. Kommunens eget Kulturmiljøråd talte imod projektet, ligesom der var flere indsigelser fra lokale beboere og tennisklubben. Formanden for Kulturmiljørådet, arkitekt Lars Juel Thiis udtalte til Aarhus Stiftstidende: "Sandgravvej er en fin lille oase og absolut et bevaringsværdigt bymiljø. Det er i orden at bygge nyt, men det skal være med respekt for det eksisterende. Man tager slet ikke hensyn til den lille fine gades skala og til de små haver bag husene i kvarteret." [7]

Et flertal i byrådet mente imidlertid ikke, at bymiljøet på Sandgravvej var værd at bevare, og den nye ejendom på Sandgravvej 8 stod færdig i 2016.

Sandgravvej 1909

Sandgravvej i 1909 set fra foden af Knudrisbakken mod Skovvejen. Til højre ses nr. 3-5 opført af Arbejdernes Byggeforening i 1894.

Sandgravvej 2013

Sandgravvej i september 2013 fotograferet fra samme sted, hvor fotografen stod i 1909 på billedet herover. Bemærk gadespejlet på huset til venstre. Foto af Carsten R. Nielsen.

Sandgravvej 1913

Sandgravvej set fra Skovvejen i 1913. Forside på postkort i privat eje påskrevet "Parti af Sandgraven taget 1913 af R. Sjelle". Bemærk, hvordan to af husene ligger lidt under gadeniveau. Disse huse blev bygget før ca. 1868, hvor Skovvejen blev rettet ud.

Sandgravvej matrikelkort 1901

Udsnit af matrikelkort fra 1901. For enden af Sandgravvej (mod sydvest og nordøst) løber gangstien omtalt herover. Bygningerne på matr. 1113-1115 rives ned i 1928.

Sandgravvej 1910

Sandgravvej 2 (Skovvejen 89). Billedet må være fra ca. 1905-1915. Detailhandler Hensel er nævnt på adressen i Aarhus Vejviser 1909 og 1914.

Sandgravvej 1910

Sandgravvej 8 ca. 1910 (senere nr. 4). På gaden står købmand C. Petersen (død ca. 1915). Foto i privat eje og venligst stillet til rådighed af Flemming Steen Sørensen, hvis oldemor, Fru Eriksen, ses i det åbne vindue til venstre på billedet. Nedrevet maj 2014.

Sandgravvej 1928

Sandgravvej i 1928 kort før nedrivningen af de fire huse på nordsiden og hjørnet ud til Skovvejen.

Sandgravvej 2 i 1928

Sandgravvej 2 (Skovvejen 89) i 1928 kort før nedrivningen. Skovvejen havde dengang en anden husnummerering end den nuværende.

Skovvejen 91 i 1928

Skovvejen 91 i 1928 kort før nedrivningen. Bygningen man lige kan skimte til højre, er det nuværende Skovvejen 57 (opført 1901). Teksten på skiltet siger "Cyclist ud!".

Skovvejen 55

Hjørneejendommen Sandgravvej 2 - Skovvejen 55 i 2007. Foto af John B. Jensen.

Om websitet – Læs her, hvis du ønsker at bruge eller linke til materiale på websitet.