skovvejstop

> SLÆGTSFORSKNING

> LOKALHISTORIE

> FORSIDE

> LINKS

> KONTAKT

Bernhardt Jensen fortæller

om Skovvejen

– Uddrag fra bogen 'Bernhardt Jensen beretter om Århus' (1979)

 

Lige for enden af Niels Juels Gade var Riis Skov, og ved overgangen mellem byen og skoven lå flere store villaer; men et stykke længere nede ad Skovvej fandtes mit lille private paradis i nr. 20 [1]. Her boede min mors faster og hendes mand, og da begge mine bedstemødre var døde, kom tante Dine – som hun kaldtes – til at indtage pladsen som min "Bedste". Jeg var ikke ret gammel, før jeg valgte deres lille lejlighed i det lave rødstenshus som mit andet hjem. Undertiden overnattede jeg der, liggende mellem dem i den brede dobbeltseng: men da jeg ikke kunne lide, at min kære reserve-bedste tog nathue på, måtte de de slukke lyset, inden natpåklædningen kunne fuldføres. De havde en plejesøn, der under krigen blev indkaldt som dragon og stationeret i Kolding, hvor han en dag faldt af hesten og blev dræbt. Tante Dine og jeg stod på Østbanegården og så aftentoget komme med hans kiste, og dagen efter begravedes han på Nordre Kirkegård, hvor jeg ikke fik lov at komme med, men stod på Skovvejen og hørte, at der blev affyret geværsalver over graven [2].

Bag huset på Skovvejen var der en dejlig, lille have med udsigtsaltan. Her fik jeg lov til at lege med værtens datter, der var på min alder, og jeg erindrer os stående sammen og se ned ad den høje skrænt, der forekom mig at være et kolossalt højt bjerg, og dybt, dybt nede brusede verdenshavets lokale bølger ind mod stensætningen langs jernbanen. Dengang var havnen ikke nået herud. På gadens modsatte side flagrede en masse fugle rundt i vinduerne i det hus, der skød sig frem foran de lave huse med haver foran [3]. Her boede en fuglehandler, der tillige var sukkerkoger (eller frugtsukkerfabrikant, som han skrev) og om søndagen somme tider tjener i Pavillonen i Riis Skov [4]. Han gik på grund af det første af sine erhverv under navnet "Fowlen".

Bag Skovvejens vestlige husrække gik der en romantisk spadseresti. Mellem kirkegården og de beskedne baghaver kunne man her vandre fra Østboulevarden til Trøjborgvej i en grøn løngang, som først forsvandt i 1940'erne, da "Knudrisbakken" inddroges i kirkegården [5].

I øvrigt havde Skovvejen flere tilknytningspunkter til vor familie. Det var her, min far var begyndt som tømrerlærling hos en mester i gadens øverste ende og havde haft et værelse at sove i under trappen i en af de andre ejendomme. Og det var da for resten også på Skovvejen, at jeg kom til verden, nemlig på første sal i nr. 131 (nu nr. 93). Men jeg var kun to år, da vi skiftede bopæl for første gang. Derefter boede vi i otte forskellige lejligheder, inden jeg flyttede hjemmefra.

Tante Dines mand arbejdede ved havnen, snart i skibene, snart i pakhusene, somme tider på kirkegården. Og hun havde systue. Der kom damer og skulle have syet nederdele og kjoleliv'er. Hun sad ved en trædesymaskine og med masser af mønstre i tyndt, gult papir omkring sig. Og så abonnerede hun på "Familie-Journalen" og "Ugens Nyheder", hvad der interesserede mig levende, da mit hjem ikke tillod sig den slags flotheder. Her begyndte jeg da at læse. Jeg skylder de to gamle mennesker hovedæren for, at jeg, inden jeg var fyldt 5 år, kunne sætte blokbogstaver sammen til ord, så jeg på en rejse ud til min bedstefar kunne brillere over for kupeens medrejsende ved at kunne læse stationernes navne. Gik jeg gennem byen med de voksne, øvede jeg mig ustandseligt i læsning af skilte. Naturligvis kunne det afføde misforståelser. Længe undrede det mig, at en slagter reklamerede med "Eneste klokken pålæg" (1ste KL. PAALÆG).

item3

Tante Dine med Bernhardt Jensen. Fotografiet blev sendt til Bernhardt Jensens forældre og har på bagsiden påskriften »Glædelig Jul Hr. Tømrer med Familie«. (Foto fra 'Bernhardt Jensen beretter om Århus').

Nedenstående er et uddrag fra bogen 'Bernhardt Jensen beretter om Århus' (Århus Byhistoriske Udvalg, 1979). Bernhardt Jensen – borgmester i Aarhus 1958-71 – blev født på første sal på Skovvejen 93 (dengang med husnummeret 131) i 1910. Familien flyttede kort tid efter op på Trøjborg. Under uddraget finder man enkelte forklarende noter. Man kan finde flere historier og erindringer fra Skovvejskvarteret på siden > Erindringer fra Skovvejen.

Bernhardt Jensens fødehjem Skovvejen 93 fotograferet 2007 (foto af John B. Jensen).

Noter til uddraget (af Carsten R. Nielsen)

1. Tante Dines hus, Skovvejen 20, fik nummer 42, da husnumrene blev ændret på Skovvejen i 1934. Det lå lige ved siden af, hvor Klintegaarden blev bygget 1936-38, og blev nedrevet ca. 2006. Tante Dine – Kjerstine Mikkeline hed hun egentlig, gift med havnearbejder Martin Christiansen, var født 1859 i Bønnerup og flyttede til Aarhus i 1895 fra Grenaa sammen med manden.

2. I Aarhus Stiftstidende 7. juli 1915 finder man dødsannoncen: "At vor Søn, Dragon Chr. Kruse, er afgaaet ved Døden paa Kolding Sygehus efter et Ulykkestilfælde bekendtgøres herved for Slægt og Venner. Kjerstine Christiansen Martin Christiansen Skovvej Nr. 20 Føres fra Østbanegaarden."

3. Skovvejen 123 (dengang Skovvejen 149), ejet af frugtsukkerfabrikant H. Nielsen. I dag stærkt ombygget, men huset skyder sig stadig "frem foran de lave huse med haver foran," som Bernhardt Jensen skriver.

4. Pavillonen er i dag vandrerhjem.

5. En lille del af stien (fra tennisbanerne og op til Trøjborgvej) findes endnu.

 

> Nielsens slægtstræ

 

> Slægtsforskning for begyndere

 

> Slægtsforskning på Mac

 

> Hjælp til MacFamilyTree

 

> Guide til website med MacFamilyTree

 

> Slægtsforskning på iPad og iPhone

 

> Den forkerte familie

 

> Introduktion

 

> 1. Kig i skuffer og snak med familien

 

> 2. Få nogle gode vaner

 

> 3. Lav en anetavle

 

> 4. Søg i kirkebøger på nettet

 

> 5. Søg i folketællinger på nettet

 

> 6. Søg i Dansk Demografisk Database

 

> 7. Brug Google og databaser på nettet

 

> 8. Anskaf et slægtsforskningsprogram

 

> 9. Læg dit slægtstræ på internettet

 

> 10. Lær af andre

 

> Gamle vejvisere og adressebøger

 

> Lokalhistorie i Aarhus

 

> Skovvejens historie (Aarhus)

 

> Gamle kort over Aarhus

 

> Fremtidens Aarhus (1922)

 

> Litteratur om Aarhus

 

> Historiske optegnelser fra Rørby

 

> Til sidst brændte kroen (Mullerup)

 

> Smeden i Mullerup

 

> Brabrand 1956

 

> Haderslev 1921

 

> Holbæk Amt 1903

 

> Holbæk 1943

 

> Kalundborg 1958

 

> Randers 1903

 

> Samsø 1930 og 1939

 

> Slagelse 1894-1968

 

> Sorø Amt 1904

 

> Viborg Amt 1904

 

> Viborg 1932

 

> Aarhus 1875-1960

 

> Links til gamle vejvisere

 

> Introduktion

 

> 1. Den famøse hulvej

 

> 2. Trøjborg og Studestalden

 

> 3. Arbejderboliger

 

> 4. Sandgravvej

 

> 5. Østbanetorvet

 

> 6. Klintegaarden

 

> 7. Erindringer fra Skovvejen

 

> 8. Skovvejen i vejviserne

 

> 9. Sandgravvej i vejviserne

 

> 10. Husene nr. 1-53

 

> 11. Husene nr. 55-129

 

> 12. Husene nr. 2-50

 

> 13. Noter og litteraturliste