skovvejstop

> SLÆGTSFORSKNING

> LOKALHISTORIE

> FORSIDE

> LINKS

> KONTAKT

Skovvejen 69 og 69 B

– Erindringer fra perioden 1957-1973

Af OLE HERMANN

 

Mine erindringer dækker årene 1957 til 1968 (baghus og forhus) og igen ultimo 1971 til ultimo 1973 (baghuset). Fra ultimo 1970 til ultimo 1971 boede vi på Skovvejen 73 i baghusets 1. sal (der er også lidt historie derfra).

Skovvejen 69 bestod dengang af forhuset, en gård hvor der (i 1957) var hestestald og toiletter og så baghuset med kælderrum og fælles vaskehus med gruekedel for hele ejendommen 69. Kun baghuset havde kælderrum til rådighed. Gården var indrammet af en ca. 2½ meter høj mur ind til nr. 71 og de første år af plankeværk, betonmur og hegn ind til nr. 67. Senere da en murermester i ca. 1960 overtog ejendommen, var der en ca. 2 meter høj betonmur op til den eksisterende mur mod baghuset, og samtidig blev stalden renoveret, hvor den høje rejsning (tagryg) samt høloft og toiletter blev fjernet (inddraget i "skuret"), fik støbt nyt gulv, og bygningen blev omdannet til barnevogns- og cykelskur med fladt eternittag.

 

De første indtryk

Historien om Skovvejen 69 begyndte for mit vedkommende på min fødselsdag den 23. september 1957. Som 7. års fødselar hæfter man sig ikke meget ved andet, end at fødselsdagen blev brugt (ødelagt) på at se på lejlighed.

Mit første indtryk af lejligheden, 2. sal i baghuset, var, at der midt på gulvet i den første stue lå en stor dynge skidt og møg, som for mig lignede en meter i højden men nok snarere har været ½ meter høj. Køkkenet var større end det, vi kom fra, der var spisekammer, og i den bagerste stue var der en sort kakkelovn.

Jeg var mest interesseret i el-installationerne, der gik i loftet monteret på porcelænsknopper (Skovvejen havde på det tidspunkt stadig 220 volt DC, altså jævnstrøm).

Det eneste positive, lille jeg kunne se, var, at min onkel Wolmer, moster, min jævnaldrende kusine Lisbeth og tvillingedrengene boede på 2. sal i forhuset. Ellers var det en temmelig trist fødselsdag, men jeg ville da have legekammerater fremover.

Hvad mine forældre gjorde for at gøre lejligheden i beboelig tilstand, ved jeg ikke, men ved månedsskiftet flyttede vi så ind, og der var blevet anskaffet to børneetagesenge – min yngste bror var ikke født endnu – og en sovesofa til min far og mor. Dette, foruden et spisebord med fem stole, var, hvad vi havde i den inderste stue, så der var ikke plads til de store "armsving". I den forreste stue var der plads til en lille sofa og to lænestole (samt et fjernsyn i det sydvestlige hjørne) og et ret stort anretter- og dækketøjsskab op ad ydervæggen samt en vægreol bag døren til entreen, hvor bl.a. radioen og pladespilleren stod.

Køkkenet var typisk for datiden med en stenplade med to gasblus, og der blev hurtigt anskaffet et isskab, så madvarerne kunne holdes kolde. Der blev også ret hurtigt plads til en lille gasbageovn på pladen.

Fordi vi boede på Arendalsvej på Christiansbjerg, da jeg begyndte på Katrinebjergskolen i august 1957, fik jeg lov til at fortsætte dér, men det indebar, at jeg skulle fra Skovvejen til Katrinebjerg hver dag. Den første vinter fik jeg dog buskort i de tre værste måneder, men ellers hed det cykel resten af min skoletid.

 

Toilet og opvarmning

Alt i alt gik de første år rimeligt, da jeg ikke var ret meget inde før aftensmadstid, og efter aftensmaden var det næsten sengetid, med mindre der var noget spændende i TV. Det var der sjældent. Børn dengang var meget mere ude end i dag. På sommeraftener kunne jeg finde på at cykle en tur i Riis Skov eller blot ud til den Permanente.

Bad savnede man naturligvis ikke – havde på det tidspunkt aldrig set et badeværelse – så det var "ugentlig storvask" (med ret sjældne mellemrum) i køkkenet i en zinkbalje, og tandbørste var et ukendt ord. Med andre ord var renligheden ikke, hvad den burde have været.

Toilettet var det lidt træls med, da det det første år lå ude i gården, men så kom der krav om, at det skulle være indendørs, hvorefter stueetagens spisekammer blev inddraget (spærret af), der blev lavet en dør ud til opgangen og væggene beklædt med bløde masonitplader og malet i en underlig lysegrøn farve. Det toilet var fælles for alle opgangens lejligheder. I forhuset blev der taget en bid af "køkkenet" i "lejligheden" over porten, hvor der blev indrettet toilet, der var fælles for alle forhusets lejligheder.

Ret hurtigt besluttede mine forældre, at kakkelovnen skulle udskiftes med en "moderne" olieovn, der så blev opsat i forreste stue, hvilket gav mere plads i bagerste stue. Kakkelovnen var træls at holde vedlige, de ildfaste sten gik i stykker m.m. Olieovnen skulle også give en billigere varme, men mine minder siger, at der blev brugt mindst 10 liter diesel om dagen, når det var koldt. Det blev min pligt at hente olie fra en stor tønde, vi havde i kælderen.

I øvrigt var den olietønde indirekte skyld i, at min far fik en bøde, efter at en af drengene fra forhuset havde tændt op i lageret af gamle aviser (til gruekedlen) under hovedtrappen til baghuset. Brandvæsenet blev tilkaldt for at slukke og politiet for at syne brandstedet!

Fordi jeg først havde tid til at hente olien op, når det var blevet mørkt, havde jeg "fikset" et strømudtag i kælderloftet og indlagt lys i vores kælderrum, og det skulle man altså være installatør for at gøre. At der lå en 200 liters olietønde i samme rum betød ikke noget! I øvrigt var kælderen aldrig et rart sted at komme og slet ikke i vinterhalvåret.

 

Naboerne

Minderne fra de første år i baghuset og til dels forhuset kravler langsomt frem. Vi havde en fru Lemke boende på 3. sal, og på 1. sal boede en med mig jævnaldrende pige, Amy, hvis far arbejdede med vejarbejde og blev dræbt omkring 1960-61, da en scooter kørte ned i udgravningen. De flyttede ret hurtigt herefter til Bülowsgade.

I stueetagen på det tidspunkt (1957-1959) boede der en slagter, der var direkte skyld i en veritabel rotte- og flueplage. Han tog ikke-afrensede ben med hjem og stod så og rensede dem om aftenen. Affaldet smed han i vores skraldespande, der meget hurtigt blev direkte levende.

Historien fra stueetagen dukker først op igen i min hukommelse omkring 1962-63, da min onkel (2. sal forhus) stak af sammen med sømands-græsenken (stuen baghus) og forsvandt et par år i Sverige. Så flyttede min moster, kusine og tvillingerne til Fyn i nærheden af noget af hendes familie. Efter min onkel og moster kom der en bager på 2. sal i forhuset, og han boede der faktisk indtil 1972, hvor han hængte sig i loftsbjælkerne.

Også omkring 1961-62 flytter fru Lemke til en dejlig lejlighed i Carl Bertelsens Gade, og et ungt ægtepar flyttede ind. Det jeg husker i den forbindelse, er nærmest tragikomisk. Manden arbejdede fuldtid og den unge kone var ret doven, så en god halv time før manden kom hjem, kunne man høre, at hun gik i gang med den daglige rengøring, og når hun ikke fik sin vilje (bl.a. hele lønnen, tak!), kom hendes mor og "dresserede" manden.

Efter Amy på 1. sal kom der en rappenskralde af en kahytsjomfru, og hun førte dagligt lange samtaler over gården – udveksling af den lokale sladder og lignende ting – ud af køkkenvinduet med rappenskralden i stuen i forhuset, også via køkkenvinduet.

I den sydlige lejlighed på 2. sal i forhuset og i kælderen boede det første par år (fra 1957) to brødre, og den historie vil jeg tro, man kan finde hos politiet, for hver anden dag var de de bedste venner/brødre/kammerater, og så gik de ellers på druk. Hjemme igen kom de altid op at slås, typisk op og ned ad trappen i forhuset eller i porten, og så de blev ofte afhentet af politiet og sat i detentionen.

Efter brødrene mener jeg, at der i en del år boede en sømand i den sydlige 2. sals lejlighed, men ham har jeg aldrig set – mener han sejlede konstant – og når han var hjemme, så jeg ham aldrig. Kælderen i forhuset blev efter brødrene brugt erhvervsmæssigt.

 

Forbedringer

Jeg kan ikke huske eksakt, hvornår Skovvejen gik over til vekselstrøm, men mener det var i 1959-60 og tror, det var årsagen til, at ejendommene blev solgt. Det har sikkert været ret dyrt at få skiftet alt i elkabler, kontakter og lampesteder i begge ejendomme.

Den store ændring på Skovvejen 69 skete, da en murermester i cirka 1960 overtog ejendommene og der rigtigt skulle til at ske forbedringer og vedligeholdelse! Visse forbedringer og ændringer blev der da også foretaget, men langt fra alt det, han havde lovet eller sat i udsigt.

Det største arbejde blev udført i forbindelse med hestestalden og gården med omgivelser. De gamle udendørs toiletter blev fjernet, dørene muret til og rummene blev tilføjet staldens indre. Den høje tagrejsning og høloftet blev revet ned og erstattet af et fladt eternittag, så det kom under den bagvedliggende mur, og der kom nye portdøre.

Hegnet ind til nr. 67 var dengang af træ op til cirka midt i gården, hvor det gik over i en betonvæg mellem jerndragere. Dette hegn var både "dødt", "borte" og "grønt" (smask-rådden) og blev udskiftet med en mur af betonelement.

Gårdens overflade trængte også gevaldigt til udbedring (der var indtil flere "sand-kasser" i cementen), og den blev så også udbedret (støbt op) med ny overflade.

Forhuset blev malet både for og bag, og jeg mener, at vinduerne mod gaden ligeledes blev malet men kan ikke huske, om gårdsiden fik ordnet vinduerne. Begge ejendomme fik malet indgangsdørene, og de temmeligt "møre" portlåger ud til Skovvejen blev fjernet og hængslerne skåret af. Begge opgange blev ligeledes malet, fortrappen i baghuset blev lakeret, og trægulvet i indgangspartiet – der var temmelig "mørt" – blev udskiftet med et cementgulv, hvilket sikkert har reddet ejendommen ved den senere påsatte brand i kælderen under trappen. Der blev ikke rørt ved kælderen i baghuset eller "haven" bag baghuset. Også tagene forblev, som de var.

Alle vægge og mure i gården blev derefter malet hvide og baghuset fik "tjæret" soklen (tjæret eller malet sort, husker det ikke), og så var det som om "gassen gik af ballonen". Der blev i hvert tilfælde ikke foretaget yderligere ejervedligeholdelse af ejendommene, indtil jeg fraflyttede Skovvejen 69 i oktober 1973.

I 1961 begyndte jeg at gå med aviser, hvilket betød, at jeg var endnu mindre hjemme end tidligere, hvorfor mine minder også er "svagere", og specielt da aviserne blev udskiftet med en budplads i 1962, betød det, at jeg forlod nr. 69 kl. 7.45, kom hjem fra skole og smed min taske og derefter kørte direkte på plads, hvor jeg var til kl. 17.30 i hverdagene og til kl. 19 om fredagen. Da jeg begyndte i roklub i ’62, forsvandt mange af sommeraftenerne ved årerne.

 

Flytning til forhuset

Om forhuset har jeg ikke de store minder, bortset fra min onkel på 2. sal (den nordlige lejlighed) og så rappenskralden i stueetagen, men jeg ved, at der boede en ældre dame i den sydlige lejlighed på 1. sal. Hun boede der, indtil hun døde eller kom på plejehjem omkring 1969-70. Den nordlige lejlighed på 2. sal blev efter min onkels bratte forsvinden (rygterne gik ...) og resten af familiens afrejse, overtaget af en bager, som jeg ikke havde nogen kontakt med. Den sydlige lejlighed på 2. sal var i mange år beboet af en sømand, der aldrig var hjemme (kan ikke huske, hvad der skete med ham, men mener, han døde et sted i udlandet, så lejligheden blev ryddet). Hvem der boede i den nordlige lejlighed på 1. sal, erindrer jeg simpelthen ikke, hvilket ligeledes gælder for den lille "lejlighed" over porten. Det eneste jeg erindrer herfra, er, at han var vældigt arrig.

Kælderen i forhuset blev omkring 1960-61 lejet af et vinengrosfirma, der havde det til lige efter pornoens frigivelse, hvor de flyttede til bedre lokaler, og kælderen blev derefter til pornobutik/biograf, 'Club 69' (udtalt: klub seks ni) i nogle år – mener det stoppede i 1971-72 – hvorefter kælderen stod tom, indtil min lillebror Jan brækkede bagdøren op (eller opdagede, at den var brækket op) og brugte lokalerne til knallertværksted, igen i en kortere tid, da gulvet en dag forsvandt under dem og de stod i en ½ meter vand!

Vi flyttede fra 2. sal baghus til stuen forhus, da den lejlighed blev ledig (ca. 1964-65), det gav noget (lidt) mere plads, da vi så fik tre rum plus køkken. Derved kunne min mor og far få deres eget soveværelse, og vi tre drenge delte så det værelse, der var beregnet som soveværelse.

Men, der var for mig ikke kun goder ved at flytte. Jeg havde nu for første gang en seng, der ikke skulle stige til, mens mine mindre brødre fortsat måtte leve med etagesengene, men dér hvor min seng stod (hjørnet ind til nr. 71 og gården), var væggen meget fugtig (for ikke at sige direkte våd), så jeg skulle passe på med ikke at få dynen op ad væggen (jeg flyttede sengen 10 cm. fra væggene for at holde sengen tør). Nu legede jeg meget med elektronik (gør det fortsat professionelt) og havde fået fat i nogle luminescens-plader fra gamle militærradioer. Disse plader fungerede på 220 volt, så dem satte jeg fasen (live) fra lysnettet på forsiden og klæbede dem op direkte på væggen (de havde metalbagside; det var før HFI-relæets tid) og havde dermed grønt natlys. Så våde var væggene, at de fungerede perfekt som jord (nul). Set udefra må vandhøjden i muren have været omkring 3 meter over jordoverfladen! Så, helt afgjort ikke det sundeste sted at bo!

Noget jeg ikke har nævnt endnu, er at mine forældre i 1961 fik installeret gasvandvarmer (2. sal baghus), så vi som de eneste på Skovvejen 69 havde både koldt og varmt vand i hanen, hvis blot vandrøret ikke var frosset, hvad det ofte gjorde om vinteren. Den vandvarmer flyttede selvfølgelig med til forhuset.

Da vi flyttede til forhuset, var køkkenet stort nok til at vi kunne få et rigtigt gaskomfur, så det var én af de første nyanskaffelser der blev foretaget, og da gasbordet (stenpladen) var fjernet, blev der derved også plads under gasmåleren (i hjørnet mod porten) til et køleskab i normalstørrelse med en 40 liters fryser nederst. Så bortset fra fugten blev forholdene i den retning forbedret væsentligt. Toilettet kom også til at ligge tættere på. Tidligere skulle vi to etager ned, og hvis der så var optaget, hmmm ... her kunne vi næsten høre, om der var nogen på toilettet (mener vi havde tre trin op til det).

At vi fik sexklub i kælderen gav os i stueetagen visse ubehag, da vi måtte begynde at have døren låst døgnet rundt, ellers kom vildt fremmede mennesker vadende ind til os, fordi de ikke kunne fatte, at det var i kælderen, det foregik, og jeg måtte et par gange redde "gæster", da vores hund nok tillod folk at komme ind, men afgjort ikke ud igen, før de var blevet "godkendt" af én af os.

 

Forældre med fuldtidsarbejde

Efter at vi var flyttet til forhuset, var jeg stort set kun hjemme til aftensmaden (hvis der da blev lavet aftensmad, denne bemærkning gælder fra 1966), og når der skulle soves. En undtagelse var, når der skulle eksperimenteres. Jeg glemmer aldrig engang (må have været omkring 1966), hvor jeg havde købt en 5cm3-brændstofmotor, der skulle sidde i en stor modelbåd, jeg havde bygget. Selvfølgelig skulle motoren testes, inden den blev sat i båden, så jeg havde lavet en "bænk" og fik monteret motoren, sat vandkølingen til vandhanen, tilsluttet brændstof og sat batteri til gløderøret, fik den startet ... og i guder en larm (der var selvfølgelig ingen lydpotte), og den fik endda kun lov til at køre nogle sekunder og selvfølgelig med åben køkkendør – udstødningsgasserene skulle jo blæses væk, ikke sandt – men det fik den gamle dame på 1. sal "op af stolen", hun råbte og skreg, "hvad i helvede vi havde gang i!?" Jeg må indrømme, at jeg og min kammerat listede af, krummet sammen af grin.

Generelt sagt var jeg lidt på kant med mine forældre, f.eks. kunne min mor ikke fatte, at jeg var nødt til at stifte vingen til mit nybyggede svævefly fast til køkkenbordet (hun brugte det jo aldrig alligevel!), mens den blev lakeret (ellers blev den jo skæv, når lakken tørrede) og mange andre ting, som da jeg spildte en sjat "fremkalder" på vinylgulvet i køkkenet, så hendes gulv blev violet (jeg havde ellers næsten fået slebet det meste farve (og mønstret) af, inden hun kom hjem ...).

Problemet var, at efter vi var flyttet til forhuset, arbejdede begge mine forældre mere end fuldtid, så der var ingen til at styre og standse os, når vi først kom i gang. I 1965 kom min mor til skade på ÅKH og fik udbetalt erstatning, som hun brugte til at starte et brødudsalg, slik- og chokoladebutik i Max Müllers Gade, hvor hun var fra kl. 9 til kl. 19 mandag til lørdag (en butik hun havde frem til 1969), så vi havde helt frie hænder, indtil min far fik fri omkring kl. 17.

I 1966 kommer min far så til skade på Flydedokken, hvor han arbejdede som opmærker i drejerværkstedet, hans højre pegefinger blev klemt temmelig (meget) flad mellem opmærkerplanen og en 5 tons jernklods, og om det var overlagt eller et uheld, har jeg aldrig fundet ud af, men han fik erstatning udbetalt og startede selv et brødudsalg på Strandvejen overfor slagtehuset. Imidlertid var stedet ikke godt valgt, ingen havde penge og alle ville have kredit, så den "kørte" kun nogle få måneder.

Han var imidlertid kommet i kontakt med 'Sol Is' (Århus’ lokale isfabrik der leverede is til ham på Strandvejen), og derigennem fik han koncessionen på ishuset nedenfor Sjette Frederiks Kro i Riis Skov, som blev kørt med succes frem til 1969, hvor han overtog kiosken i Universitetsparken overfor ÅKH’s daværende hovedindgang på Nørrebrogade og udviklede den til et højt niveau med god omsætning.

I sommermånederne (1966-1969) var begge mine forældre derfor væk hjemmefra fra typisk kl. 8-8.30 til sommetider kl. 21 – med mindre jeg skulle bruge nogle ekstra penge (som soldat), så jeg tog aftenvagten i strandkiosken fra kl. 18 til 21, så igen, vi havde frie hænder og kunne gøre, hvad vi ville.

I 1968 blev jeg så træt af forholdende hjemme, at jeg valgte at melde mig til militæret, blot for at komme hjemmefra, så der slutter første afdeling af historien om Skovvejen 69.

Det skal her nævnes, at jeg efter eget ønske stopppede på Konstabelskolen i Høvelte, da jeg fyldte atten. Blev derefter overført til almindelig værnepligt, hvor jeg tilbragte resten af rekruttiden på Langelandsgades Kaserne. Jeg tegnede igen kontrakt med militæret, da min værnepligt på Randers Kaserne var overstået i ’69, og her var jeg så – bortset fra ti måneder i Holstebro – indtil november 1972.

Jeg får en kæreste i begyndelsen af 1969 og bliver i 1969-70 i ti måneder udstationeret i Holstebro. På orlov derfra boede jeg hos hende (hun var hjemmeboende). I slutningen af 1970 kommer jeg tilbage til Randers, og vi beslutter at flytte sammen i egen bolig, der så i første omgang bliver 1. sal i baghuset på Skovvejen 73.

 

Skovvejen 73

Lejligheden her var lille og hyggelig men rimelig til to unge mennesker, og den var rimelig nem at varme op, og så er det positive sagt! Og dog, den månedlige husleje var på kun 27 kr.!

Toilettet (det har altid været et problem) lå under/bag trappen til 1. sal i forhuset, og værten, der boede i stuen, tålte ikke støj efter kl 21, så det var med forsigtighed, man gik på toilettet.

Trappen op til 1. sal var en "hønsestige" (med 60 graders hældning). Køkkenet var et miniaturekøkken med ét gasblus, man kunne være to derude, men man skulle være endda meget gode venner. Stuen, det eneste brugbare værelse, var hyggelig med skråvægge, og der var plads til en stor sovesofa, stort sofabord og to lænestole uden at det stod klemt. Det største minus ellers ved den lejlighed var, at der kun var én stikkontakt til varmeblæser, lys, radio, forstærker, værktøj m.m., så det meste af tiden gennem vinteren var kontakten mindst 50 grader varm ... Overfor køkkenet var der et lille rum, hvor der kunne stå et rundt bord (80 cm. i diameter) og en enkelt stol. Jeg brugte rummet som hobbyrum.

Underboen, Marie, var en ældre dame vi tidligere (fra nr. 69) havde haft lidt kontroverser med, da hun fodrede vildkattene fra kirkegården, så vi i nr. 69 havde "katte-koncert" med typisk mellem femten og femogtyve katte i "haven", hvilket med de utætte vinduer kunne være ret generende, men da vi flyttede ind i nr. 73, viste det sig, at hun var en rar gammel kone og nem at omgås. Jeg ved ikke, hvor mange år hun havde boet i huset, men hun boede der i 1957, og jeg ved, hun fortsat boede der, da vi flyttede definitivt fra Skovvejen i 1973.

 

Tilbage til Skovvejen 69

Medio 1971 flytter vi så til Skovvejen 69 baghus, denne gang til 3. sal, og min lillebror John overtog lejligheden i nr. 73.

Der er nu sket stor udskiftning af beboere, så gennemsnitsalderen var kommet ned og der dermed kom et større aktivitetsniveau. Men ejendommen var nu endnu mere forfalden. Mine forældre boede stadig i forhuset, og jeg mener min far havde kontakt til den daværende ejer.

Den nye beboersammensætning betød, at vi hurtigt kom godt ud af det med hinanden. I baghuset boede der en yngre mand i stuen, 1.sal – ham kan jeg ikke komme på – men på 2. sal boede en ligeledes yngre mand, Bjørn, og til sidst jeg og kæresten på 3. sal.

Manden i stuen og jeg havde begge bil, og det var begge Opel Rekord A-modeller (en coupe og en stationcar-model), og vi brugte gården til mange forskellige ting, primært til parkering, men bl.a. omlakerede jeg selv min coupe-model i gården. At det var lidt af en kunst at komme ind og ud ad porten var en anden ting. Heldigvis var biler dengang kun udstyret med ét sidespejl, havde der været to, så ... Samtidig flyttede der en ung kvinde ind i forhusets 1. sal (den nordlige lejlighed), hvilket satte endnu mere skub i sammenholdet, og vi begyndte at se på gårdens forfald.

Cykeloverdækningen var ved at falde sammen (der manglede den nederste ½ meter af hjørne-stolpen), og murene så forfærdelige ud, så en rask beslutning blev taget: En weekend rev vi cykeloverdækningen ned, samlede hvad vi havde af maling (slatter og forskellige farver), skillingede sammen til en 10 liter bøtte hvid maling og gik ellers i gang med pensler og endte op med at få en rigtig hyggekrog mellem skuret og forhuset. Vi sluttede af med at male blomster, palmer og buske rundt omkring på murene. Senere fik vi fat i et par betonkrukker, så vi også kunne få rigtige blomster i gården, og jeg lavede en udendørs hyggebelysning af forskellige 10 cl. likørflasker, så vi også kunne være der på lune sommeraftener.

Med det sammenhold der blev etableret, var der ikke langt til næste tanke: En hustelefon mellem os, forhus, baghus og nr. 73 baghus, og da mine forældre var de eneste i nr. 69 der havde telefon, fik jeg det "fikset", så jeg kunne koble min hustelefon på deres forbindelse. Det havde i øvrigt den betydning, at jeg kunne være telefonvagt for kiosken på Nørrebrogade, hvor jeg havde lavet en tyverialarm, der ringede til mine forældres telefon i tilfælde af indbrud. De vidste dog ikke, at jeg var i stand til at ringe ud på deres telefon ... De var jo alligevel aldrig hjemme, såh ...

Ellers skete der ikke yderligere med bygningerne bortset fra et fortsat stigende forfald, dog kan jeg huske en lille, ikke uvæsentlig detalje ganske kort før, vi flyttede derfra (en-to uger før). Der var én der smækkede med døren i opgangen i baghuset, hvorved hele loftet øverst oppe i opgangen simpelthen faldt ned! Svineri uden lige, men jeg må indrømme, at jeg på det tidspunkt var nærmest ligeglad med nr. 69, så pudset blev fejet op så godt som muligt og resterne fejet ud til siden.

Elinstallationerne var bestemt heller ikke de bedste. En søndag eftermiddag – det var i 1972 – hvor jeg skulle over og hjælpe min far med noget i forbindelse med kiosken, står jeg nede ved målertavlerne, da der kører en tung lastvogn forbi, jeg hører en kraftig knitren fra de plomberede fordelerbokse, og nysgerrig som jeg altid har været, brød jeg seglet og åbnede boksen til stuelejligheden og fandt, at stort set samtlige skruer sad så løse, at når huset rystede lidt, stod der nærmest lysbuer mellem skruer og fordelerleddene, så jeg besluttede at bryde samtlige segl og i alle bokse var der "brændmærker" omkring de fleste skruer, så fat i en skruetrækker og efterspænde samtlige skruer. Jeg kontaktede de kommunale værker om mandagen, fortalte hvad jeg havde gjort og hørte i øvrigt aldrig et ord fra dem.

Heldigt at der ikke var gået ild i "lortet", hvad der uhyre nemt kunne være sket. Men, ok, så havde Skovvejen 69 nok set anderledes ud ...

Jeg ved, at min bror Jan flyttede ind i lejligheden over porten i 1972-73, som mine forældre på det tidspunkt snakkede meget om at få lagt sammen med stuelejligheden. Der skete dog ikke yderligere i den sag. Og da Bjørn på 2. sal flyttede op i vores lejlighed, overtog min bror John 2. sal.

Mine forældre blev boende i forhuset indtil omkring 1975, indtil de flyttede til Djursland sammen med mine to yngre brødre.

 

Butikker og naboer på Skovvejen

Da vi flyttede til Skovvejen, var der alene på stykket Sandgraven og til Klintegården tre købmænd, to bagere, to mejerier/brødudsalg, to gartnere, en slagter og endeligt slikmutter i nr. 71, samt forskellige andre butikker som bl.a. glarmesteren tre-fire ejendomme nedenfor nr. 69 (af egen bitter erfaring, når der gik en rude ved boldspil i gården).

Vi handlede mest i ismejeriet i nr. 57 (var det vist), hos gartneren – som jeg mener havde kælderbutik i nr. 61 eller 63 – og i starten hos købmand Jensen overfor på hjørnet. Slagtervarer handlede vi mest ved slagteren på Østbanetorvet og ind imellem ved slagter Hvirring i Knudrisgade. Han havde i øvrigt nogle knippelgode flæskesvær ... Fisk blev naturligvis handlet i Havnens Fiskehus, hvor de dengang lå og svømmede rundt i karrene i vinduerne (nærmest store akvarier). Brød blev altid hentet hos Ejgils bageri, også når der f.eks. skulle bruges for 50 øre flødeskum, så var det over til Ejgil med en skål ... Ejgils Bageri var dengang blandt byens bedste bagere.

Da jeg blev lidt ældre (ca. 11 år) og begyndte at ryge, handlede jeg mest hos købmanden (nr. éthundrede-og-noget) nogle ejendomme nedenfor cafeteriet, hvor der var en rar dame, der solgte cigaretter stykvis. Desuden havde hun også et større udvalg af almindelige købmandsvarer som mel, sukker, farin, kaffe, gryn og bl.a. sennep og alt i løs vægt, så når man lige skulle have for 25 øre sennep, skulle man huske det store glas. Desværre lukkede hun, da oms’en blev indført, men hun havde en sød datter ...

Historien om nr. 67 er ret hurtigt fortalt. Der var altid "krig på kniven" mellem viceværten, en eddikesur mand, og alle ungerne i nr. 69, og der er gået ret mange bolde til i den "krig". Men ingen bitre toner uden lidt sødt til: Jeg kom ret tidligt i kontakt med det ældre ægtepar, Davidsen, der boede på 1. sal, og de "mæglede/forhandlede" mange af de vildfarne bolde tilbage til os. Jeg ved, at slagter Hvirring ejede ejendommen men havde ikke kontakt til Hvirrings bortset fra i butikken i Knudrisgade.

Davidsen, ved jeg, boede der lige fra vi flyttede ind i 1957, og jeg ved de fortsat boede der i 1973. De var begge vinterbadere og blev vist ret gamle, uden at jeg tør sætte alder på – tror faktisk, at min bror Jan ved mere om dem.

Historien om nr. 71 er for mit vedkommende meget hurtigt fortalt: Det var slikbutikken! Når vi fandt en 1-øre eller 2-øre, skulle den omgående omsættes hos slikmutter. Min bror Jan ved meget mere om nr. 71 og Marie i nr. 73. Jeg ved, han rendte ærinder for både Marie og hendes veninde i nr. 71.

De fleste, om ikke alle de mennesker, jeg har omtalt ved navn – bortset fra Amy, Jan, John og Bjørn – tror jeg er døde i dag.

item3

Skitse over de to ejendomme Skovvejen 69 og 69 B og indretningen af gården imellem de to bygninger (klik på skitsen for at se den i stor størrelse).

Artiklen her på siden er skrevet i april 2014 og gengivet med venlig tilladelse af Ole Hermann. Under artiklen findes skitser med grundplaner, indretning m.m. for ejendommene Skovvejen 69 og 69 B. Klik på skitserne for at se dem i stor størrelse. Man kan finde flere erindringer fra Skovvejskvarteret på siden > Erindringer fra Skovvejen.

Baghuset Skovvejen 69 B fotograferet i november 2008.

Kælderen under baghuset (klik på skitsen for at se den i stor størrelse).

Stuen på Skovvejen 69 B (klik på skitsen for at se den i stor størrelse).

1. og 2. sal på Skovvejen 69 B (klik på skitsen for at se den i stor størrelse).

3. sal på Skovvejen 69 B (klik på skitsen for at se den i stor størrelse).

Stuen på Skovvejen 69 (klik på skitsen for at se den i stor størrelse).

 

> Nielsens slægtstræ

 

> Slægtsforskning for begyndere

 

> Slægtsforskning på Mac

 

> Hjælp til MacFamilyTree

 

> Guide til website med MacFamilyTree

 

> Slægtsforskning på iPad og iPhone

 

> Den forkerte familie

 

> Introduktion

 

> 1. Kig i skuffer og snak med familien

 

> 2. Få nogle gode vaner

 

> 3. Lav en anetavle

 

> 4. Søg i kirkebøger på nettet

 

> 5. Søg i folketællinger på nettet

 

> 6. Søg i Dansk Demografisk Database

 

> 7. Brug Google og databaser på nettet

 

> 8. Anskaf et slægtsforskningsprogram

 

> 9. Læg dit slægtstræ på internettet

 

> 10. Lær af andre

 

> Gamle vejvisere og adressebøger

 

> Lokalhistorie i Aarhus

 

> Skovvejens historie (Aarhus)

 

> Gamle kort over Aarhus

 

> Fremtidens Aarhus (1922)

 

> Litteratur om Aarhus

 

> Historiske optegnelser fra Rørby

 

> Til sidst brændte kroen (Mullerup)

 

> Smeden i Mullerup

 

> Brabrand 1956

 

> Haderslev 1921

 

> Holbæk Amt 1903

 

> Holbæk 1943

 

> Kalundborg 1958

 

> Randers 1903

 

> Samsø 1930 og 1939

 

> Slagelse 1894-1968

 

> Sorø Amt 1904

 

> Viborg Amt 1904

 

> Viborg 1932

 

> Aarhus 1875-1960

 

> Links til gamle vejvisere

 

> Introduktion

 

> 1. Den famøse hulvej

 

> 2. Trøjborg og Studestalden

 

> 3. Arbejderboliger

 

> 4. Sandgravvej

 

> 5. Østbanetorvet

 

> 6. Klintegaarden

 

> 7. Erindringer fra Skovvejen

 

> 8. Skovvejen i vejviserne

 

> 9. Sandgravvej i vejviserne

 

> 10. Husene nr. 1-53

 

> 11. Husene nr. 55-129

 

> 12. Husene nr. 2-50

 

> 13. Noter og litteraturliste