skovvejstop

> SLÆGTSFORSKNING

> LOKALHISTORIE

> FORSIDE

> LINKS

> KONTAKT

Det mest markante og arkitektonisk betydningsfulde byggeri på Skovvejen er det 6-etagers bygningskompleks Klintegaarden, der blev opført 1936-38 stærkt inspireret af datidens ideer om en moderne arkitektur til det moderne menneske. Vi kalder det funktionalisme eller "funkis" i dag, men en rendyrket funktionstænkning var der nu ikke tale om. 1930'ernes modernisme var således også optaget af det æstetiske, af harmoni og balance og åndelige kvaliteter i arkitekturen, blot fjernede man al den klassisk inspirerede ornamentik, al pynt og staffage så at sige, og lod sig i stedet inspirere af moderne teknik, industri og ingeniørkunst, f.eks. de store oceangående passagerskibe, der i disse år konkurrerede om at sejle hurtigst over Atlanten. Særligt én af hovedskikkelserne i den internationale modernisme i arkitekturen, Le Corbusier, var inspireret af passagerskibene. Samtidig var det vigtigt for den tidlige modernismes arkitekter, at bygninger ikke kun skulle give folk tag over hovedet men også skabe rum og incitament til nye måder at leve sammen på.

Alt dette lever Klintegaarden i høj grad op til. Arkitektonisk er det et meget smukt eksempel på den tidlige modernisme, men fra begyndelsen var der også lagt vægt på fællesskabsfremmende tilbud. Der var børnepasning og legeplads, rengøringsordning, gæsteværelser, selskabslokaler og mulighed for fælles spisning. For et fast månedligt beløb kunne man også få mad bragt op i lejligheden. I stueetagen ud til Skovvejen var der lavet en butiksarkade, hvor folk kunne købe de daglige fornødenheder. Der var ismejeri, købmand, kiosk, bager og blomsterhandler. Klintegaarden var – helt i Le Corbusiers ånd – tænkt som sit eget selvberoende lille samfund. Med sine smukke hvide facader, rene og blødt kurvede linjer, harmonisk disponerede rum, kurvede altaner med rælinglignende rækværk og de runde koøjelignende vinduer ud mod vandet lå bygningskomplekset som en oceandamper strandet på skrænten ud til Aarhusbugten.

Klintegaarden var en udlejningsejendom for de mere velstillede, og med sin moderne arkitektur – der dengang af mange blev opfattet som alt for moderne, ukomfortabel og "kold", uden nogen hygge og tilknytning til dansk byggetradition – og ikke mindst med sit fokus på det fællesskabsfremmende, appellerede Klintegaarden i høj grad til det mere progressivt tænkende borgerskab. Frøken Elisabeth Friis fra tv-serien 'Matador' (spillet af Helle Virkner) kunne have været lejer i Klintegaarden.

Klintegaarden blev bygget 1936-38. Bygherre var Ove Christensen (1886-1971), der var bygningsingeniør og som har opført adskillige bygninger i Danmark. Selv om han ikke havde en arkitektuddannelse, tegnede han selv flere af bygningerne, derunder Klintegaarden.

En reklamefolder fra omkring 1940 beskriver Klintegaarden således:

"Uden Overdrivelse maa Klintegaarden karakteriseres som et af Nutidens mest moderne Boligkomplekser, der paa afgørende Maade adskiller sig fra almindeligt Boligbyggeri, baade hvad angaar selve det bygningstekniske og den gennemførte Service, der er etableret for Lejerne. Bygningerne er opført helt i Jernbeton, med støbte Etageadskillelser og Trapper, forsynet med effektiv Ventilation, Temperatur- og Lydisolation, ligesom der naturligvis forefindes alle moderne Installationer, herunder Nedkastningsskakte for Affald, rustfrie Staalvaske, elektriske Vaskerier med tilhørende Rulle- og Strygeapparater, Centralvarme, Centralkulde, Elevatorer, Telefonbokse, underjordiske Garager m.m.

Til Gratis Afbenyttelse for Lejerne er indrettet: 2 store monterede Børnestuer, 2 Billardstuer, monteret Spisestue med Service til 24 personer (tilhørende Kabinet og fuldt udstyret Køkken), store, ideelle Legepladser. Endvidere findes en smuk Vinterhave og aabne Tagterrasser med Udsigt over Vandet.

Til Ejendomskomplekset er knyttet en Pension med et første Klasses Køkken, hvorfra kun Lejerne og deres Gæster for en rimelig Pris kan rekvirere Mad, enten til Spisning i selve Pensionens hyggelige Lokaler eller i Lejernes egne Stuer. Endvidere er der etableret Hushjælp med et veluddannet Personale, der staar til Raadighed for Lejerne."

Som årene gik, forsvandt de fælles tilbud, og som i resten af Skovvejskvarteret gik gennemsnitsalderen for Klintegaardens beboere op.

I 1970 blev Klintegaarden udstykket i ejerlejligheder og forvarslede dermed en udvikling, der kom til at præge hele Skovvejskvarteret frem mod årtusindeskiftet.

Læs mere om Klintegaarden her: > Klintegaardens hjemmeside. Her finder man bl.a. en scanning af pjecen, som der er citeret fra i det ovenstående.

Del 6 af 13: Klintegaarden

> Forrige side

> Næste side

Skovvejens historie

Klintegaarden 1943 set fra Risskovstien.
Foto af Hammerschmidt A/S.

item5

> Forrige side

> Næste side

Model af Klintegaarden. Foto af Per Ryolf (2008).

Klintegaarden set fra Skovvejen. Foto af Per Ryolf (2008).

Østvendt terrrasse på Klintegaarden. Foto af Per Ryolf (2008).

Klintegaarden set fra øst. Foto af Per Ryolf (2008).

Altaner på Klintegaarden. Foto af Per Ryolf (2008).

 

> Nielsens slægtstræ

 

> Slægtsforskning for begyndere

 

> Slægtsforskning på Mac

 

> Hjælp til MacFamilyTree

 

> Guide til website med MacFamilyTree

 

> Slægtsforskning på iPad og iPhone

 

> Den forkerte familie

 

> Introduktion

 

> 1. Kig i skuffer og snak med familien

 

> 2. Få nogle gode vaner

 

> 3. Lav en anetavle

 

> 4. Søg i kirkebøger på nettet

 

> 5. Søg i folketællinger på nettet

 

> 6. Søg i Dansk Demografisk Database

 

> 7. Brug Google og databaser på nettet

 

> 8. Anskaf et slægtsforskningsprogram

 

> 9. Læg dit slægtstræ på internettet

 

> 10. Lær af andre

 

> Gamle vejvisere og adressebøger

 

> Lokalhistorie i Aarhus

 

> Skovvejens historie (Aarhus)

 

> Gamle kort over Aarhus

 

> Fremtidens Aarhus (1922)

 

> Litteratur om Aarhus

 

> Historiske optegnelser fra Rørby

 

> Til sidst brændte kroen (Mullerup)

 

> Smeden i Mullerup

 

> Brabrand 1956

 

> Haderslev 1921

 

> Holbæk Amt 1903

 

> Holbæk 1943

 

> Kalundborg 1958

 

> Randers 1903

 

> Samsø 1930 og 1939

 

> Slagelse 1894-1968

 

> Sorø Amt 1904

 

> Viborg Amt 1904

 

> Viborg 1932

 

> Aarhus 1875-1960

 

> Links til gamle vejvisere

 

> Introduktion

 

> 1. Den famøse hulvej

 

> 2. Trøjborg og Studestalden

 

> 3. Arbejderboliger

 

> 4. Sandgravvej

 

> 5. Østbanetorvet

 

> 6. Klintegaarden

 

> 7. Erindringer fra Skovvejen

 

> 8. Skovvejen i vejviserne

 

> 9. Sandgravvej i vejviserne

 

> 10. Husene nr. 1-53

 

> 11. Husene nr. 55-129

 

> 12. Husene nr. 2-50

 

> 13. Noter og litteraturliste