skovvejstop

> SLÆGTSFORSKNING

> LOKALHISTORIE

> FORSIDE

> LINKS

> KONTAKT

Noter
 

Del 1: Den famøse hulvej
1) Gamle Århusgader, bind 2, s. 121.
2) Århusbugten, s. 34.
3) Aarhus Stiftstidende 10. september 1851.
4) Det nævnes flere steder, bl.a. i kommunes registrant 'Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret' (1988), at vejen tidligere skulle have haft navnet Strandvejen. Der er dog ingen ældre kilder, der understøtter dette. I Aarhus Stiftstidende 6. september 1872 kan man læse dette fra et byrådsmøde: "Flere Beboere udenfor Meilgadesport andrage om, at Betegnelsen 'Sandgraven' maa blive ombyttet med 'Strandvejen'. Veiudvalget foreslaaer, at Veien fra Meilgadesport til Trøiborg benævnes 'Skovveien', Veien fra Skovveien op til Sandgraven 'Sandveien', og Veien fra Nørregade op ad 'Vennelyst' 'Guldbergsgade'. Koppel fandt navnet 'Sandveien' uheldigt, og foreslaaer Navnet 'Strandstien'. Kraiberg finder det heldigt at benævne Gader efter Mænd – Navnene 'Skovveien' og 'Guldbergsgade' bleve eenstemmigt vedtagne. Valget af et andet Navn istedetfor 'Sandveien' henstilledes til Veiudvalgets nærmere Overvejelse." Noget kunne således tyde på, at Strandvejen kun var en tidlig overvejelse, og at dette vejnavn aldrig blev brugt.
5) Vejen nord for Skovvejen hed indtil 1903 Grenaa Landevej. På vestsiden, overfor Riis Skov, var den ubebygget indtil 1901. I 1903 omdøbes den til Grenaavej, men allerede året efter – d. 6. oktober 1904 – ændres navnet til Dronning Margrethes Vej på strækningen hele vejen op langs Riis Skov (altså fra Trøjborgvej og op til nogenlunde dér, hvor Møllegårdsvej i dag munder ud i Grenaavej, lidt nord for Riis Skov). Da det østligste stykke af Nordre Ringgade anlægges i 1938-39 og føres ud til Marienlund/Dronning Margrethes Vej, ændres navnet på den nordlige del af Dronning Margrethes Vej (fra Marienlund og nordpå) til Grenaavej. Strækningen (dengang ikke bebygget) hvor de nuværende husnumre 1-99 på Grenaavej befinder sig i dag, havde således navnet Dronning Margrethes Vej i perioden 1904-1939. Villaerne på den sydøstligste del af Dronning Margrethes Vej (i dag Dronning Margrethes Vej nr. 4-14), havde indtil 1934 adresse på Skovvejen (dengang Skovvejen nr. 28-42).

Del 2: Trøjborg og Studestalden
1) Gamle Århusgader, bind 2, s. 123.
2) Aarhus i 1840'erne, s. 72
3) Aarhus i 1840'erne, s. 143
4) Trøjborgkvarteret Århus, registrant 1984, s. 3.
5) Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, registrant 1988, s. 13.
6) Gamle Århusgader, bind 2, s. 122.
7) Jvf.: www.studestalden.dk (arkitekt John Schmidt).

Del 3: Arbejderboliger
1) Sundhed og sygdom mens Århus blev stor, s. 22.
2) Hele Ole Ryolfs artikel fra 2004 kan læses her her på websitet under 'Erindringer fra Skovvejen'.
3) Aarhus Stiftstidende 28. september 1877.
4) Et blik på Staden Aarhus, s. 39.
5) Aarhus Stiftstidende 10. oktober 1887.

6) Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, registrant 1988, s. 20.

Del 4: Sandgravvej
1) Aarhus Stiftstidende 16. oktober 1834.
2) Gamle Århusgader, bind 2, s. 122.
3) ALTS 1901-2001, s. 15.
4) Aarhus Stiftstidende 3. januar 1900.
5) Aarhus Stiftstidende 5. februar 1901.
6) Sociale studier, s. 207.
7) Aarhus Stiftstidende 9. september 2014.

Del 5: Østbanetorvet
1) Asger Christiansen: "Østjydske Jernbane", i 'Jernbanehistorisk Årbog 2001'.
2) Aarhus Vejviser 1875 fortæller om flere muligheder, hvorpå man kan komme op til Riis Skov. En af dem er fra Mejlgades port: "En tredie Vej fører enten igjennem Mejlgade eller langs den smukke "Kystbeklædning" til Mejlgades Port. Herfra har man da den "den slagne Landevej" med Gangsti ved Siden til Ris Skov, og herfra har man i Reglen Valget imellem at kjøre eller at gaa, idet der her som oftest findes Drosker eller andre Kjøretøjer paa Holdepladsen." Det som her kaldes "Den smukke kystbeklædning" er den dengang nyanlagte kystpromenade på Kystvejen, og vejen, der her kaldes "den slagne Landevej", er Skovvejen.
3) Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, registrant 1988, s. 13.
4) Østbanegården, opført 1876-77, har ikke adresse på Østbanetorvet, men på Skovvejen. Det er Skovvejen nr. 2, og det gamle pakhus Skovvejen 2 A og 2 B.
5) Viggo Jonasen skriver f.eks.: "Østboulevarden blev påbegyndt samtidig med baneanlægget, som en mindre "ringgade", der i løbet af tiden frem til 1890'erne førtes forbi den i 1876 anlagte Assistens Kirkegård, i dag kendt som Nordre kirkegård [...]" (s. 16), hvilket naturligvis er umuligt, idet Østboulevarden først kunne anlægges efter at Knudrisbakkens sydlige del blev gravet væk. Viggo Jonasen nævner slet intet om bortgravningen af Knudrisbakken og anlæggelsen af Østbanetorvet. Det virker ikke som om, han ved noget om, hvordan området så ud før 1890'erne, hvilket måske også kan forklare følgende passage: "Især i 1890'erne blev området omkring Århus Østbanegård bebygget. Det var store udlejningsejendomme i Mejlgade, Kystvejen, Østbanetorvet – og lidt senere Skovvejen og efter århundredeskiftet Trøjborg" (s. 16-17), hvor Skovvejen på dette tidspunkt (1890'erne) er næsten fuldt bebygget, særligt nord for Sandggravvej. Et postkort der viser Risskov station daterer han til 1932, idet han, som han skriver i billedteksten, tror i baggrunden at se begyndelsen på anlæggelsen af Den Permanente Badeanstalt (1933). Der er i virkeligheden tale om skovbådenes anløbsbro ved Salonen (Sjette Frederiks Kro), og fotografiet er fra ca. 1906. Heller ikke mht. til det jernbanehistoriske er forfatteren på særligt sikker grund. Viggo Jonasen skriver f.eks.: "Allerede i 1881 blev selskabet [ØJJ] overtaget af De Jysk-Fynske Statsbaner, en skæbne de delte med de fleste lokale jernbanestrækninger" (s. 13), hvor sandheden er, at dette var en skæbne, der kun overgik yderst få baner dengang. Sådan er bogen fuld af både små og store fejl, unøjagtigheder og udeladelser. Det er en vigtig udgivelse i og med, at den dokumenterer den meget prisværdige indsats Viggo Jonasen og andre gjorde for at redde Østbanegården fra nedrivning, men en redaktør burde have fanget fejlene og hjulpet forfatteren til en større forståelse for særligt det byhistoriske. Derfor er det så meget desto mere mærkeligt, at Århus Byhistoriske Fond – der ellers er garant for historiske udgivelser af meget høj kvalitet – står som medudgiver af bogen.

 

Litteratur
 

'ALTS 1901-2001' (Aarhus Lawn Tennis Selskab, Aarhus 2001).

Vagn Dybdahl (red.): 'Sundhed og sygdom mens Århus blev stor' (Sygekassen Århus, 1963).

Jens Haugaard Jensen, Erik Hansen og Lilla Voss: 'Sociale studier: kriminalitet, prostitution og fattigdom i Århus ca. 1870-1906' (Erhvervsarkivet / Universitetsforlaget i Aarhus 1975).

Viggo Jonasen: 'Østbanegården i Århus' (Forlaget Saxo og Århus Byhistoriske Fond, 2014)

Holstein-Rathlou, Viggo J. v.: 'Aarhus: historisk-topografisk beskrivelse med biografier' (Historisk Topografisk Forlag, Aarhus 1923).

'Hundrede år ung: Festskrift for Skt. Johannes Kirke, Århus, 1905-2005' (Skt. Johannes Sogns Menighedsråd, Århus 2005).

J.R. Hübertz: 'Et blik på Staden Aarhus' (J.H. Schubothes Boghandling / Thieles Bogtrykkeri, København 1837).

Rasmus Nielsen: 'Aarhus i 1840'erne' (Århus Byhistoriske Udvalg, 1959).

'Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, registrant 1988' (Magistratens 2. afdeling, Aarhus 1988).

Emanuel Sejr: 'Gamle Århusgader, bind 2' (Århus Byhistoriske Udvalg, Aarhus 1961).

Jan-M. Kragh Thuen: 'Trøjborg og Universitetsområderne' (1978).

'Trøjborgkvarteret Århus, registrant 1984' (Magistratens 2. afdeling, Aarhus 1984).

Mogens Weinreich: 'Kend din by, bind 2 og 3' (Østjysk Hjemstavn, Aarhus 2007).

'Århusbugten: natur og mennesker' (Århus Byhistoriske Fond, Aarhus 2006).

Del 13 af 13: Noter og litteraturliste

> Forrige side

> Startside

Skovvejens historie

item5

> Forrige side

> Startside

 

> Nielsens slægtstræ

 

> Slægtsforskning for begyndere

 

> Slægtsforskning på Mac

 

> Hjælp til MacFamilyTree

 

> Guide til website med MacFamilyTree

 

> Slægtsforskning på iPad og iPhone

 

> Den forkerte familie

 

> Introduktion

 

> 1. Kig i skuffer og snak med familien

 

> 2. Få nogle gode vaner

 

> 3. Lav en anetavle

 

> 4. Søg i kirkebøger på nettet

 

> 5. Søg i folketællinger på nettet

 

> 6. Søg i Dansk Demografisk Database

 

> 7. Brug Google og databaser på nettet

 

> 8. Anskaf et slægtsforskningsprogram

 

> 9. Læg dit slægtstræ på internettet

 

> 10. Lær af andre

 

> Gamle vejvisere og adressebøger

 

> Lokalhistorie i Aarhus

 

> Skovvejens historie (Aarhus)

 

> Gamle kort over Aarhus

 

> Fremtidens Aarhus (1922)

 

> Litteratur om Aarhus

 

> Historiske optegnelser fra Rørby

 

> Til sidst brændte kroen (Mullerup)

 

> Smeden i Mullerup

 

> Brabrand 1956

 

> Haderslev 1921

 

> Holbæk Amt 1903

 

> Holbæk 1943

 

> Kalundborg 1958

 

> Randers 1903

 

> Samsø 1930 og 1939

 

> Slagelse 1894-1968

 

> Sorø Amt 1904

 

> Viborg Amt 1904

 

> Viborg 1932

 

> Aarhus 1875-1960

 

> Links til gamle vejvisere

 

> Introduktion

 

> 1. Den famøse hulvej

 

> 2. Trøjborg og Studestalden

 

> 3. Arbejderboliger

 

> 4. Sandgravvej

 

> 5. Østbanetorvet

 

> 6. Klintegaarden

 

> 7. Erindringer fra Skovvejen

 

> 8. Skovvejen i vejviserne

 

> 9. Sandgravvej i vejviserne

 

> 10. Husene nr. 1-53

 

> 11. Husene nr. 55-129

 

> 12. Husene nr. 2-50

 

> 13. Noter og litteraturliste