Del 3 af 13: Arbejderboliger

Ejendommene på Skovvejen blev i høj grad bygget til de mange arbejdere, der flyttede til Aarhus sidst i 1800-årene, og etagerne var ofte opdelt i flere små lejligheder og værelser, ligesom der eksisterede flere baghuse, de fleste ganske små, i én eller halvanden etage. Kun få baghuse eksisterer i dag, og hvor etagerne har været opdelt, er flere af disse opdelinger i dag forsvundet, så der kun er én lejlighed pr. etage.

Mange af de første beboere arbejdede ved jernbanen (Ryumbanen, anlagt 1876-77, dengang med endestation på Østbanegården og med pakhus, remise og værksted nord for banegården). Lejlighederne blev ofte taget i brug, inden de var helt klar til indflytning, hvilket blandt andet var medvirkende til et udbrud af tyfus. I en beretning fra Sundhedskommissionen i 1877 hedder det:

"Med hensyn til gastrisk og tyfoid Feber skal jeg bemærke, at samtidig med at Efteråret leverede sit Kontingent spredt over hele Byen, tror jeg næppe et eneste Hus paa Skovveien blev forskaanet. Skovveien er Byens nyeste Udvidelse mod Nord langs Veien til Ris Skov; de fleste Huse byggedes i Vinteren 76-77 og vare sikkert ikke tørre, da de i Foraaret 77 indflyttedes – væsentligt af Arbeidere ved det ligeoverfor liggende Jernbaneanlæg. Naar nu hertil føies en fugtig Sommer, mange Beboere og en mindre rigelig Fortjeneste i Forhold til Familiernes Størrelse, samt en desværre temmelig fremtrædende Mangel paa Renlighed tør man vel nok antage at have en Grobund gunstig for Smitstoffets Udvikling." [1]

I 1890'erne blev der bygget enkelte villaer på den nordligste del af Skovvejens østside, lige syd for Riis Skov (i dag med adresse på Dronning Margrethes Vej, men indtil 1934 på Skovvejen) – villaerne 'Trøjborg' (nedrevet 1982 for at gøre plads til Boligforeningen Ringgårdens etagebyggeri), 'Tårnborg', 'Riisbo', 'Tamina' og 'Pax' – men ellers var Skovvejskvarteret frem til 1960'erne et udpræget arbejderkvarter, og der kunne – set med nutidens øjne – bo mange mennesker på værelserne og i de små lejelejligheder. I en toværelses lejlighed på 48 kvadratmeter, i baghuset på anden sal på Skovvejen nr. 107 B (i dag 69 B), opvarmet med koks og med lokum i gården, ser man f.eks. i folketællingen 1930, at der bor en havnearbejder Karlsen med kone og fem børn. Det var slet ikke usædvanligt.

I en erindringsartikel fortæller Ole Ryolf (født 1951) om Skovvejen 40 sidst i 1950'erne og i 1960'erne:

"Lejligheden Skovvejen 40, 4. sal til højre var en treværelses lejlighed, dog med meget små rum og skråvægge i køkkenet og de tre stuer. [...] Der var ikke meget plads i det lille køkken. Selvom Mor var lille måtte hun stå duknakket når hun arbejdede ved køkkenvasken – og den daglige personvask foregik også dér – for Bentes vedkommende ledsaget af musik fra den nymodens transistorradio. [...] I de første år vi boede på Skovvejen, havde vi kakkelovn. Efter nogle få år blev der indlagt oliefyr i kælderen og i den forbindelse indrettet et fælles badeværelse. Man kunne hente nøglen, som hang på bagtrappen hos værten. [...] På hver etage i ejendommen var der et fælles WC til de to familier. Vi delte med Henriksens som boede i lejligheden til venstre. Det var altid en pestilens at komme derud når Mor havde været derude; der var simpelthen så tilrøget, at man dårligt kunne trække vejret. [...] Der var vaskehus i kælderen med gruekedel. I starten tror jeg nok, vi vaskede med vaskebræt, men ellers lejede vi en vaskemaskine med tilhørende vridemaskine hos rullemanden, der havde forretning på den anden side af vejen. Hver familie havde tre sammenhængende dage pr. måned til vask: en dag til iblødsætning, en dag til storvask og en dag til tørring m.v." [2]

Dengang – før supermarkedernes tid – var der også en masse små forretninger overalt på vejen, i kældre og stueetager: bagerforretninger, købmænd, slagtere, kiosker, en kjoleforretning, ismejeri, gartner, cigarhandler m.m.

De ældste eksisterende huse til beboelse på Skovvejen er det halvanden etagers hus på hjørnet af Skovvejen og Sandgravvej (Skovvejen 53), der blev opført 1866 (huset er dog stærkt ombygget og ændret siden) og de to små huse beliggende længst oppe på vestsiden i den nordlige ende af Skovvejen (nr. 127 og 129), lige syd for Trøjborgvej. Byggesagerne for de to sidstnævnte huse er gået tabt, men byggeårene skal nok findes i perioden 1855-1865. I 1870'erne begynder man for alvor at bebygge Skovvejen, først på vestsiden lige nord for Østbanetorvet og ikke mindst nord for Sandgravvej. Flere af disse bygninger er treetagers ejendomme med tre eller fire fag (som Skovvejen 7, opført 1876, og ejendommene Skovvejen 65 til 83, der alle opføres i 1876). Samme år, i 1876, indvies den nye 'Assistens Kirkegård' på Knudrisbakken (i dag Nordre Kirkegård). Enkelte gaslygter opsættes på Skovvejen året efter, i 1877. Aarhus Stiftstidende beretter: "Beboerne paa Skovvejen har ansøgt Byraadet om Anbringelse af Gaslygter, begrundet i det Farlige ved at passere om Aftenen den nævnte Vei, hvor Politiet ikke kommer. Det vedtages at anbringe 6 Lygter paa Skovvejen" [3]. Østsiden af den nordlige del af Skovvejen bebygges overvejende i 1880'erne.

Fra 1887 til 1893 opførte Arbejdernes Byggeforening (stiftet 1872) en række karakteristiske toenhalv-etagers boliger på Skovvejen 21-51 med små haver foran og i 1894 en ejendom midt på Sandgravvejs sydside (Sandgravvej 3-5). Disse byggeforeningshuse står ganske velbevarede, omend rækken på Skovvejen som helhed er stærkt skæmmet af en meget uheldig ombygning af facaden på nr. 47.

Ved udgravningen til byggeforeningshusene fandt man rester fra Aarhus Domkirkes teglgård. Det var her, man havde fremstillet teglene til domkirken, hvis byggeri begyndte i 1190'erne og i første omgang stod færdig omkring år 1300. I 1837 skriver J.R. Hübertz om Aarhus Domkirke i 'Et blik på Staden Aarhus': "Efter Sagnet ere Stenene til den strøgne under Knuders Bakke. At Domkirken der paa Lag havde en Teglgaard, dette er ganske vist" [4], men det er altså først i 1887, at man finder ud af, hvor præcist neden for Knudrisbakken, at teglgården lå. Aarhus Stiftstidende skriver i oktober 1887: "Ved en nu stedfindende Udgravning paa Byggeforeningens Grund ved Skovvejen er man, ca. 30 Alen Nord for Lærer Ingerslevs Ejendom, stødt paa et 7 a 8 Alen bredt, af Kampesteen lagt Fundament af en Tegl- eller Kalkovn" [5]. Lærer Ingerslevs ejendom lå nogenlunde, hvor Skovvejen 19 ligger i dag, og det var altså ca. 20 meter nord for denne, at man fandt teglgården.

I 1904 blev den første elektrificerede sporvognslinje anlagt i Aarhus. Linjen gik fra remisen på Dalgas Boulevard via Søndergade (Strøget), Store og Lille Torv, Guldsmedegade, Østbanetorvet og op ad Skovvejen til Trøjborgvej, hvor endestationen var indtil 1929, hvor linjen blev forlænget gennem Tordenskjoldsgade til Marienlund. Kommunen havde i 1928 overtaget sporvognsdriften fra det private selskab, der indtil da havde ejet sporvejene, og første januar 1930 indviedes endnu en linje fra Banegårdsplads til Harald Jensens Plads (denne forlænges i 1935 ud til Kongsvang). De to sporvognslinjer i Aarhus – der altså begge kørte gennem Skovvejen – havde denne linjeføring fra 1935 og til nedlæggelsen i 1971.

Egentligt boligforeningsbyggeri findes der ikke på Skovvejen – som det f.eks. kendes fra Trøjborg – og vejen var stort set fuldt bebygget omkring 1910. Skovvejen 48-50, "Skovborg", som man ser, når man kommer ned ad Trøjborgvej mod Skovvejen, opførtes som ét af de sidste større byggerier i 1909. Der er dog undtagelser. Nogle af Skovvejens i dag meget markante bygninger er opført noget senere – først og fremmest Klintegaarden (opført 1936-38) – men også ejendomme, der er opført i forbindelse med nedrivninger af ældre bebyggelse; som ejendommen Skovvejen 55 på hjørnet af Skovvejen og Sandgravvej (opført 1928) eller Skovvejen 42 (opført 2007).

I 1960'erne begynder arbejderfamilierne at flytte væk fra kvarteret, ud i parcelhuskvartererne og de moderne boligblokke uden for ringgaderne. Hvis man ser på befolkningstallet under ét på Nørre Stenbro (kvarteret mellem Nørreport og Østbanetorvet) og Skovvejskvarteret, så falder det fra ca. 3.700 i 1965 til 2.280 i 1984, og andelen af børn falder fra 18,5% til kun 7,8%. Til gengæld stiger andelen af unge fra 7,5% i 1965 til 23,4% i 1984 [6]. Disse tal er tydeligvis et udtryk for, at der i området var mange små, dårligt vedligeholdte og utidssvarende lejligheder, som til gengæld var billige og dermed attraktive for unge studerende. Så sent som 1988 havde halvdelen af ejendommene i kvarteret ikke eget bad, en femtedel havde ikke eget wc, og en femtedel havde ikke indlagt fjernvarme.

Fra omkring 1980 bliver flere og flere ejendomme udstykket til ejerlejligheder, ligesom der oprettes flere andelsboligforeninger, og særligt fra omkring midt i 1990'erne og frem bliver mange ejendomme moderniseret og istandsat. I dag er det gamle arbejderkvarter med sin beliggenhed mellem Trøjborg og bymidten, tæt på Riis Skov, bugten og Aarhus Ø, ét af de mest attraktive i Aarhus og med nogle ejendomspriser, der har medført en helt anden og langt mere velstillet beboersammensætning end tidligere.

Skovvejen

Udsigt fra bakken syd for Riis Skov mod havnen ca. 1880. Østsiden af Skovvejens nordlige del er endnu ikke bebygget. Husene til højre i billedet bygges 1876.

Skovvejen

Skovvejen i 1904, året hvor den første elektrificerede sporvognslinje anlægges.

Skovvejen

Skovvejen 127 og 129 (dengang nr. 153 og 155) fotograferet ca. 1930. Parret foran nr. 129 må være ejeren af huset, Jens Peter Holmgren med hustruen Emma.

Skovvejen

Skovvejen ca. 1930-35 fotograferet fra et vindue på Skovvejen 69 eller 67. Privatfoto fra Walther Bergs fotoalbum. Walther Berg voksede op på Skovvejen 71.

Skovvejen

Skovvejen 91 i 1952. Bernhardt Jensen, borgmester i Aarhus 1958-71, blev født i nabohuset til højre, Skovvejen 93, i 1910. Foto af Hammerschmidt A/S.

Skovvejen

Baghus på Skovvejen 15 i marts 1954, nedrevet i forbindelse med opførelsen i 1955 af en étetagers bygning til erhverv. Foto af Hammerschmidt A/S.

Skovvejen

Sporvogn på Skovvejen i 1971. Til venstre mejeriudsalget 'Enigheden' og 'Veigert Kontor-Systemer' på Skovvejen 55. Foto af Georg Schmidt.

Skovvejen

Husrækken opført af Arbejdernes Byggeforening fotograferet i februar 1975 fra gangbroen over jernbanesporene.

Skovvejen

Skovvejen nummer 65 til 83, der alle opføres i 1876, og yderst til højre i billedet nummer 85, der opføres 1884. Foto af Per Ryolf (2008).

Om websitet – Læs her, hvis du ønsker at bruge eller linke til materiale på websitet.