Del 1 af 13: Den famøse hulvej

I dag opfatter vi Skovvejen som en gade centralt beliggende i Aarhus: lige vest for den nye bydel på den tidligere Nordhavn, Aarhus Ø, og kun 10-15 minutters gang fra Domkirken, det historiske centrum i Aarhus. Vejen løber fra Østbanetorvet og op til Trøjborgvej, hvor Dronning Margrethes Vej begynder. Indtil 1851 lå området, hvor Skovvvejen er i dag, imidlertid uden for byens porte i landlige omgivelser.

Omkring 1850 boede der ca. 10.000 mennesker i Aarhus, der var omkranset af gærder og plankeværker. For at komme ind i byen skulle man igennem byportene, hvor man skulle betale afgift, såkaldt komsumption, hvis man ville føre varer ind i byen. Uden for byportene var der nærmest ingen bebyggelse. Porten i byens nordøstligste del var Mejlgades port. Den blev flyttet enkelte gange efterhånden som byen voksede og lå til sidst (1828-1851) dér, hvor Molsgade i dag munder ud i Mejlgade, ca. 100 meter syd for Østbanetorvet. Ikke langt derfra lå Studsgades port. Studsgade var dengang længere og drejede op mod nordvest, ad det nuværende Nørreport, og Studsgades port lå nogenlunde dér, hvor Kærlighedsstien i dag munder ud i Nørreport, ved Arkitektskolen.

Hvis man dengang midt i 1800-tallet kom ud fra Mejlgades port, ville man til højre se kystlinjen, der strakte sig i en blød bue mod nordøst og Riis Skov – nogen havn var der ikke – og til venstre en jævnt stigende bakke, Knudshøvsbakken, der fortsatte op til et højdedrag på det nuværende hjørne mellem Trøjborgvej og Skovvejen. Knudhøvsbakke er et navn der betyder fremspringende bakke og som vi også kender fra stednavnet Knudshoved. Bakken bliver senere, efter 1850, kaldt Knudrisbakken, hvor "ris" betyder krat; altså en kratbevokset bakkeknude. Langs bakkekammen var der anlagt en gangsti, der førte op til Riis Skov. Rester af denne sti udgør i dag noget af den sydøstligste sti på Nordre Kirkegård, ligesom der fra tennisbanerne for enden af Sandgravvej stadig går en sti op til parkeringspladsen på hjørnet af Trøjborgvej.

Neden for Knudrisbakken og videre op vest om Riis Skov bugtede sig en vej ud til landsbyen Vejlby. Det var en ret så dårlig grusvej, "den famøse hulvej", som den blev omtalt i 1842 [1]. Indtil 1804 havde der imidlertid været en vej øst om Riis Skov også, langs vandet neden for de dengang sparsomt bevoksede skænter. Denne vej var egentlig hovedvejen – en såkaldt adelvej – til Grenaa, og den tog sin begyndelse cirka hundrede meter nord for den nuværende Østbanestation. I 1804 blev denne vej dog nedlagt. Under storme og højvande blev den ofte overskyllet, hvilket undergravede skrænterne, så de skred ned, og der blev også rapporteret om overfald, "Vejlbybøllers overfald på de vejfarende" [2]. Efter 1804 skulle man derfor benytte landevejen til Vejlby, når man skulle videre ud på Djursland og til Grenaa.

Selv om vejen til Vejlby var blevet istandsat i 1804, var den dog langt fra god nok til at fungere som byens nordlige udfartsvej. Samtidig begyndte borgerne i 1840'erne og 1850'erne i stigende gard at benytte Riis Skov som udflugtsmål. På trods af stadige reparationer kom der mange klager over vejens dårlige tilstand. Som her en bekymret læser i Aarhus Stiftstidende i 1851: "Ikke langt fra det Sted, hvor Vejen fra Knuders Bakke, lige over for Trøjborg, forbinde sig med Landevejen, som fører til Risskov, findes der en bro, der ikke alene er yderst farlig at passere for Børn men som selv for Voxne ikke er uden fare. Da man ikke ved, hvor man i denne Anledning har at henvende sig, anmodes Redac. godhedsfuldt om at optage disse Linier for at de kunne komme til kunskab for rette Vedkommende, hvis Opmærksomhed Broens nuværende meget slette Tilstand uden tvivl er undgaaet" [3]. Den omtalte bro er broen over Trøjborgbækken (også kaldet Saltkornbæk), som landevejen til Vejlby passerede ved sydenden af Riis Skov (nogenlunde hvor Niels Juels Gade i dag munder ud i Dronning Margrethes Vej).

Omkring 1868 blev "den famøse hulvej" derfor ombygget (bl.a. med hjælp fra militæret), rettet ud og istandsat, der kom grusdække på, træer blev plantet langs vejen, og Trøjborgbækken blev lagt i rør under vejen. I 1872 fik den del af vejen, der gik fra Mejlgades nordlige afslutning (hvor Mejlgades port havde været) og op til Riis Skov, navnet Skovvejen. [4]. I 1904, hvor kvarteret Trøjborg er begyndt at vokse op vest for Riis Skov, blev terrænet yderligere reguleret, og her fik den del af vejen, der nu ligger nord for Trøjborgvej, navnet Dronning Margrethes Vej (før dette hed denne del Grenaa Landevej [5]).

Bytolden (konsumptionen) blev afskaffet i 1851, og byportene revet ned. Herefter begyndte Aarhus at brede sig ud på de områder, der tidligere havde ligget uden for byportene og som blandt andet var udlagt til græsningsarealer for kvæg. Omkring 1850 er Aarhus stadig en lille provinsby, men derefter vokser byen kraftigt. Vigtigt er det, at kysthavnen bliver udbygget sidst i 1840'erne, og i 1862 kommer jernbanen til byen. Fabrikker og boligkvarterer til de mange tilflyttende arbejdere skyder op, og omkring år 1900, hvor befolkningen er vokset til ca. 50.000, er områderne mellem det gamle Aarhus og de nuværende ringgader stort set udbygget. Skovvejen bliver overvejende bebygget i årene 1870-1910.

Skovvejen

Akvarel af Frederik Visby, 'Stranding ved Meilgades Port', hvor man ser vejen i 1850'erne, som Visby huskede den. Til venstre Mejlgades port og Knudrisbakken med sandgraven og ud for denne, ca. midt i billedet, nogle få huse (i dag hjørnet af Sandgravvej og Skovvejen). Fra 'Frederik Visbys Århus' (Den Gamle By, 2005).

Skovvejen

Udsigt fra Riis Skov mod Mejlgades port, efter maleri ca. 1850 af F.C. Kierschou.

Skovvejen

Aarhus set fra bakkerne i Riis Skov, maleri ca. 1850 af Peter Holm (fotograferet 2013 i Den Gamle By). Vejen på maleriet er landevejen til Vejlby, "den famøse hulvej".

Skovvejen

Aarhus Bymark nord for Mejlgades port i første halvdel af 1800-tallet. Udsnit af kort tegnet af J. Hoffmeyer i 'Blade af Aarhus By's Historie' (1904, her gengivet fra 'Aarhus' af Holstein Rathlou, 1923).

Skovvejen

Udsigt mod Riis Skov, fotograferet ud for Skolebakken ca. 1865. Knudrisbakken ses til venstre. Vejen der snart får navnet Skovvejen, ses bugte sig forbi Studestalden og op mod traktørstedet Trøjborg (nogenlunde hvor Klintegaarden ligger i dag). Kystvejen er endnu ikke anlagt, ligesom der ingen stensætning er langs stranden. Udsnit af foto gengivet i 'Århusbugten'.

Skovvejen

Udsnit af matrikelkort fra 1860'erne, hvor man kan se vejens oprindelige, slyngede forløb før udretningen omkring 1868.

Skovvejen

Udsigt mod syd fra Knudrisbakken ca. 1880 mod stedet, hvor Mejlgades port lå (hvor vejen ses fortsætte ind mellem bygningerne til venstre i billedet).

Skovvejen

Hjørnet af Skovvejen og Trøjborgvej ca. 1915. Foto i lidt dårlig kvalitet fra bogen 'Hundrede år ung' (festskrift for Skt. Johannes Kirke, 2005).

Om websitet – Læs her, hvis du ønsker at bruge eller linke til materiale på websitet.