Del 2 af 13: Trøjborg og Studestalden

Syd for Riis Skov, mellem vejen og stranden, lå et område, der blev kaldt Trøjborg. Igennem dette område skar en bæk sig ned gennem den såkaldte "Trøjborgkløft". Omkring 1840 havde en købmand, Hartvig Philip Rée, overtaget kløften og her indrettet et terrasseformet anlæg med bænke og lysthuse, der fik tilnavnet "lille paradis" [1]. Man kunne købe forfriskninger i et lille beværtningssted, der i 1840'erne blev forpagtet af en Jens Peder Dabelsteen. Rasmus Nielsen beskriver stedet i sin erindringsbog 'Aarhus i 1840'erne': "Undervejs [til Riis Skov] kunde man i en Kløft ved Trøiborg gaa ind i et lille grønmalet Træskur hos en Mand, der hed Dabelsteen, og faa sig et Glas Øl, en Snaps eller noget Limonade, Bolcher, Smaakager og Hvedebrød, der ikke var nybagt, uden forsaavidt det havde været stærkt udsat for Solen" [2]. Efter købmand Rées død i 1859 forfaldt anlægget. I 1847 anlagde skræddermester S. Møller et traktørsted, "Trøjborg", oppe på skrænten, nogenlunde dér, hvor Klintegaarden ligger i dag. Der var restaurant, skydebane og beboelse. Stedet eksisterede i adskillige år, efter 1875 under skiftende ejere, hvoraf én installerede en indendørs keglebane (en populær forlystelse dengang). Fra "Trøjborg" var der en flot udsigt over byen og bugten. Det eksisterede frem til 1889, hvor den daværende ejer, gartner Gustav Birkefeldt, anlagde et blomstergartneri og udstykkede til villagrunde.

Navnet Trøjborg på dette sted finder man så tidligt som 1632, hvor Trøjborgbæk omtales, og i 1758 skøder Jens Olufsen Skødstrup til Frederik Raae "en Sædehave uden Middelgades Port, Trøjborg kaldet" [3]. Stednavnet Trøjborg – der i dag betegner bydelen nord for Trøjborgvej – kendes fra flere steder i landet og anvendes ofte som navn for labyrintagtige anlæg (af sten, hække eller blot vild bevoksning). Man kan forestille sig, at det uvejsomme terræn og det vildnisagtige krat lige syd for Riis Skov har virket labyrintisk og deraf har fået sit navn. Trøjborgbækken – der også optræder med navnet Saltenbæk og Saltkornbæk – havde sit udspring i en sø, der lå nogenlunde lidt nordvest for hvor krydset mellem Otte Ruds Gade og Tordenskjoldsgade er i dag (se matrikelkortet på forrige side). Fra søen løb bækken gennem området, hvor boligbebyggelsen Tømmergården er i dag og ned mod vandet gennem Trøjborgkløften syd for Riis Skov (lidt til højre for, hvor den asfalterede sti i dag går ned fra Dronning Margrethes Vej til Risskovstien). De første beboere på Skovvejen og Trøjborg sidst i 1800-tallet hentede deres vand ved vandingssteder ved søen og i bunden af Trøjborgkløften [4]. Bækken blev efterhånden forurenet af spildevand og næsten fuldstændigt lagt i rør i 1904. En lille rest af bækken kan stadig ses, cirka midtvejs inde til højre fra stien der fører ned til Risskovstien. Søen blev opfyldt i 1934.

Efter nedrivningen af byportene i 1851, var der vokset lidt bebyggelse op uden for den tidligere Mejlgades port, særligt på nordsiden af Sandgravvej, og huset Skovvejen 129 (tæt på den nuværende Trøjborgvej, der endnu ikke eksisterede dengang), er sandsynligvis bygget så tidligt som 1852 (byggesagen er dog gået tabt, så det kan ikke siges med sikkerhed). Under koleraepidemien i 1859 havde man desuden indrettet kolera-lazerat i et lille hus tæt på Knudrisbakken (dette blev i 1874 afløst af det nyopførte epidemihospital på Galgebakken, i dag Ny Munkegade), men ellers var traktørstedet Trøjborg stort set den eneste bebyggelse, indtil udretningen og istandsættelsen af vejen i midten af 1860'erne.

I 1865 fik rådmand Hans Henrik Bering Liisberg opført en stald til kreaturer lidt nord for det nuværende Østbanetorv (i dag Skovvejen 11-13). Liisberg ejede et brænderi i Mejlgade – dengang byens største spritfabrik – og kreaturerne i "studestalden" på Skovvejen blev fodret med restprodukter, "bærme, mask og sødlig duftende spøl" fra produktionen i brænderiet. Man sagde, at "dyrene stod og svajede i en konstant og salig rus" [5]. Studestalden var tegnet af arkitekt C. Steinbrenner, og i samtiden var man særligt imponeret over bygningens indre og, som Aarhus Stiftstidende skrev, de "142 smukke jernsøjler, som bærer de lave hvælvinger, og som danner adskillelsen mellem båsene for lige så mange stude" [6]. Bygningen blev siden købt af De Danske Spritfabrikker, som bl.a. lejede den ud til Otto Mønsted, der brugte den som lager til margarine. I 1917 solgte spritfabrikkerne stalden til Jysk Telefon A/S, der i en periode brugte den til lager for kul og koks, galvaniseret jerntråd, porcelænsartikler og telefonapparater [7]. I 1951 blev grunden købt af bilforhandler Åge Heidemann, der i 1955 – efter nedrivningen af beboelseshusene på Skovvejen 15-17 – udvidede sin bilforretning på grunden og opførte en stor étetagers bygning ved siden af Studestalden. I 1970'erne og 80'erne var der bl.a. filmstudie og tegnestue i Studestalden, ligesom lydstudiet Arp havde til huse her, men bygningen og de nyere bygninger på grunden var i forfald, og i 1989 blev det foreslået, at man rev Studestalden ned. Dette blev dog ikke til noget, og i år 2000 begyndte man en omfattende renovering og ombygning af Studestalden, der i dag huser ejendomsselskabet Essex. Ved siden af Studestalden blev i 2001 opført en 5-etagers boligblok med supermarked i stueetagen.

Læs mere om Studestalden på arkitekt John Schmidts hjemmeside: Studestalden.

Skovvejen

Skovvejen ca. 1868 set fra nord (ved sydvestligste hjørne af Riis Skov) kort tid efter udretningen og istandsættelsen af den tidligere hulvej, der snoede sig ned mod Mejlgades port. Bygningerne der ses til venstre på fotografiet er "Trøjborg", der eksisterede frem til 1889.

Skovvejen

Foto taget 2013 nogenlunde samme sted som ovenstående billede fra ca. 1868.

Skovvejen

Skovvejen set fra Østbanen mod Studestalden i december 1954. Vejen – der tidligere var brostensbelagt – er netop blevet asfalteret. Foto: Hubert Hutzelsider.

Skovvejen

Luftfoto 1961 med udsigt til Studestalden. I forgrunden Aarhus Mørtel-Compagni på Fiskerivej.

Skovvejen

Studestalden 2007. Foto af John B. Jensen.

Skovvejen

Studestalden 2007. Foto af John B. Jensen.

Om websitet – Læs her, hvis du ønsker at bruge eller linke til materiale på websitet.